Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Alderskriteriet suspenderet – også for befalingsmænd, der fik frataget graden før oktober 2019

En gruppe befalingsmænd fik frataget deres grad pga. alder før oktober 2019 og er kommet i klemme som følge af forsinkelsen af alderskriteriets afskaffelse.

05-05-2020

​I sidste uge blev det meldt ud, at den lovændring, der skal afskaffe alderskriteriet i Hjemmeværnet, bliver forsinket, da behandlingen af loven i Folketinget er udskudt til efteråret som følge af coronakrisen.

Læs også "Afskaffelsen af alderskriteriet forsinkes"

For at imødekomme den gruppe frivillige soldater, som fik frataget deres grad før 18. oktober 2019, har Hjemmeværnskommandoen i samarbejde med Forsvarsministeriet besluttet, at tidligere befalingsmænd kan søge og komme i betragtning til ledige befalingsmandsstillinger i Hjemmeværnet på lige fod med alle andre.

Muligheden gælder alle tidligere befalingsmænd, der som følge af alderskriteriet nu er menige medlemmer af Hjemmeværnet, samt tidligere befalingsmænd, der er udtrådt af Hjemmeværnet.

Sådan kan du søge om at genindtræde i en befalingsmandsstilling

Er du fortsat frivillig efter at have fået frataget din grad som befalingsmand som følge af alderskriteriet, kan du ansøge om at indtræde i en stilling, hvis disse krav er opfyldt:


  • Stillingen skal være ledig  
  • Du skal have den uddannelse, der hører til stillingen og i øvrigt opfylde alle de krav, der måtte være til den pågældende stilling jf. gældende bestemmelser
  • Du skal leve op til Hjemmeværnets etiske regelsæt

     

Du får altså ikke automatisk graden som befalingsmand tilbage. Det vil fortsat bygge på en samlet vurdering fra den myndighed, der ansætter dig, ud fra ovenstående kriterier.

Har du forladt Hjemmeværnet, skal du søge ind i Hjemmeværnet efter de normale procedurer.

Kun en lille gruppe rammes

For langt de fleste frivillige i Hjemmeværnet vil udskydelsen af lovændringen ikke få nogen betydning, da en forlængelse af alle nuværende befalingsmænd, der har været berørt af alderskriteriet, efter 18. oktober sidste år, har gennemgået en konkret og individuel vurdering for at beholde deres grad. Disse midlertidige retningslinjer vil være gældende frem til den formelle lovændring træder i kraft.

 

 

Fakta:

Hvad betyder det for mig?


Har du mistet din grad pga. alderskriteriet?

Er du fortsat som frivillig efter at have fået frataget din grad som befalingsmand, som følge af alderskriteriet, kan du ansøge om at indtræde i en stilling, hvis disse krav er opfyldt:

  • Stillingen skal være ledig  
  • Du skal have den til stillingen hørende uddannelse og i øvrigt opfylde alle de krav, der måtte være til den pågældende stilling jf. gældende bestemmelser
  • Du skal leve op til Hjemmeværnets etiske regelsæt

Har du forladt Hjemmeværnet, skal du søge ind i Hjemmeværnet efter de normale procedurer herfor.

 

Er du nuværende eller kommende befalingsmand eller underafdelingschef, og fylder du 60, 61 og 62 år fra d.d. og frem til udgivelsen af den opdaterede bestemmelse?

Du kan efter en konkret vurdering forblive som befalingsmand/eller udnævnes som planlagt i stillingen, såfremt du og underafdelingschefen fortsat ønsker dette.

Er du nuværende underafdelingschef, kan du efter en konkret vurdering forblive i stillingen, hvis du og distriktschefen/chefen for Marinehjemmeværnet/chefen for Flyverhjemmeværnet ønsker det.

Er du kommende underafdelingschef, er det chefen for Hjemmeværnet, som udnævner dig.

 

Er du befalingsmand og kompagnichef og fylder 65 år fra dags dato og frem til udgivelsen af den opdaterede bestemmelse:

Du kan efter en konkret vurdering blive som befalingsmand i stillingen, hvis du og underafdelingschefen ønsker dette.

Er du underafdelingschef, kan du efter en konkret vurdering forblive i stillingen, hvis du og distriktschefen/chefen for Marinehjemmeværnet/chefen for Flyverhjemmeværnet ønsker det.

 

Befalingsmand

Begrebet befalingsmand omfatter, jf. Hjemmeværnsloven § 8, stk. 2, personel af officers- og sergentgruppen.

 

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring