Selv om der måske nok er stor geografisk afstand mellem Hjemmeværnets ledelse i Vordingborg og på en eskadrille i Vestjylland eller et distrikt i Nordsjælland, så er Hjemmeværnets rådsorganisation den demokratiske kanal, man kan bruge, hvis man gerne vil give sin mening til kende og være med til at præge Hjemmeværnets udvikling.

Hjemmeværnets rådsorganisation er blevet kigget efter i sømmene og står nu over for en relancering. Siden november 2017 har Arbejdsgruppe Rådsorganisation således set på, hvordan man kan gøre rådsarbejdet mere nærværende og aktuelt for de frivillige og deres chefer.

  

”Relanceringen handler om at få tilpasset strukturen, så den matcher det hjemmeværn, vi har i dag. Vi håber også på, at vi kan få flere yngre kræfter i spil og få rusket op i organisationens noget støvede image, så flere synes det er interessant og spændende at tage aktivt del i rådsarbejdet. Det er jo her, du som frivillig kan få indflydelse på fremtiden i Hjemmeværnet,” siger løjtnant Claus Lemming, der er frivillig formand i Landsrådet for Hærhjemmeværnet og medlem af arbejdsgruppen.

Stabschef i Hjemmeværnskommandoen, brigadegeneral Jette Albinus, der er formand for arbejdsgruppen, supplerer: 

”Fra min stol er det vigtigt, at alle –både fastansatte og frivillige – generelt bliver bedre til at bruge rådsorganisationen og lytter til hinanden, så organisationen kan bruges som et dynamisk værktøj og en kanal, hvor vi har nogle konstruktive dialoger, der kan være med til at udvikle vores hjemmeværn.” 

Arbejdsgruppen kommer blandt andet med et forslag, der skal gøre det lokale rådsarbejde ude i underafdelingerne mere åbent og uformelt.

”Vi synes, alle skal kunne deltage og blande sig i det lokale rådsarbejde. Det vil forhåbentlig give mere engagement og få folk til at tage ejerskab for rådsarbejdet,” siger kaptajn Henrik Baunsgaard fra arbejdsgruppen. Han er også eskadrillechef i Østjylland. 

I den nuværende rådsstruktur skal der vælges repræsentanter til rådene på alle niveauer – altså både lokalt, på distriktsniveau, på værnsniveau og i det centrale Landsråd. Det er den valgmodel, som foreslås blødt op på det lokale niveau. 

  

”Den gamle valgmodel afholder måske nogle fra at blande sig i debatten. Og det er synd,” mener Henrik Baunsgaard. Claus Lemming supplerer: ”Vi håber på, at den mere åbne model på underafdelingsniveau vil skabe mulighed for, at man ude i underafdelingerne mere spontant kan diskutere relevante ting, som brænder sig på. Det kan også være med til at løse sager på lavest muligt niveau.” 

Selv om rådsorganisationen har et noget støvet image og af nogle mere betragtes som en klageinstans, er rådsorganisationen altså bedre end sit rygte, understreger både Claus Lemming og Henrik Baunsgaard.

”Men vi skal da blive bedre til at fortælle om succeserne. Vi har faktisk indflydelse og medbestemmelse på mange ting, og rådsstrukturen er værdifuld for os frivillige,” siger Henrik Baunsgaard.

”Ja, rådsorganisationen har i høj grad indflydelse på Hjemmeværnets udvikling – og dermed også på vores hverdag i Hjemmeværnet. Derfor er det er også vigtigt, at man vælger de rigtige repræsentanter ind i rådsstrukturen. Det stiller krav at være repræsentant – man skal have føling med organisationen, hvis man ønsker at sidde med til bords på topniveau og rådgive hjemmeværnsledelsen,” siger Claus Lemming, der selv gør sit til at følge med og holde sig ajour ved at være aktiv lokalt og samtidig have en bred kontakt og dialog med frivillige og fastansatte i hele strukturen.

Indførelsen af bøllehatten i 2000’erne bliver ofte trukket frem som det eneste eksempel på, hvad Hjemmeværnets rådsarbejde kan bruges til. Men faktisk har rådenes frivillige repræsentanter indflydelse på mange relevante områder, der har betydning for de frivilliges hverdag i Hjemmeværnet.

 

1. Logistikstruktur

Der er i den grad blevet lyttet til rådsorganisationen og Landsrådets frivillige formænd i forhold til den nye logistik- og depotstruktur ved Forsvaret, som mange er rigtig glade for og har taget til sig.

2. Den lovpligtige grunduddannelse 

Rådsorganisationen har været inde over den nye decentrale struktur for den lovpligtige uddannelse, som er blevet mere fleksibel og giver mulighed for at tage nogle af uddannelsens moduler i egen underafdeling. Mange nye medlemmer er glade for den løsning. 

 

3. De nye specialister

Rådsorganisationen har arbejdet på at sikre så gode vilkår som muligt for de nye specialister, som nu bliver rullet ud i Hjemmeværnet. Det gælder specielt i forhold til afmærkningen af specialisterne samt ved at sikre en lang implementeringsperiode.

• Arbejdsgruppe Rådsorganisation, der blev nedsat i november 2017 på Hjemmeværnets Landsrådsmøde, har udarbejdet en samlet pakke med informationsmateriale om relanceringen af rådsstrukturen, som er sendt i høring. Materialet vil blive drøftet på det næste ordinære Landsrådsmøde i november 2018.

• Relanceringen af Hjemmeværnets rådsstruktur bliver udmøntet ved årsskiftet 2018/2019.​