Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​D. 7. – 8. februar besøgte Chefen for Hjemmeværnet sin lettiske kollega i Riga, brigadegeneral Ainars Ozolins. Her blev samarbejdsaftalen mellem de to NATO-landes hjemmeværn underskrevet. Foto: Hjemmeværnskommandoen

Chefbesøg i Letland



Generalmajor Jens Garly tilbragte for nylig en weekend i Riga for at forny samarbejdsaftalen med det lettiske hjemmeværn.

25-02-2019

​​

Af Christine Dahl​

​ ”Vi er stolte over at kunne få lov til at styrke vores venskab,” sagde generalmajor Jens Garly bagefter ​om aftalen, der formaliserer samarbejdet om blandt andet træning, øvelser og uddannelse mellem det frivillige forsvar i Danmark og Letland.   

Som frivillig i det danske hjemmeværn er der en masse at glæde sig over ved samarbejdet med de baltiske lande. Det forklarer Christina Halvgaard, fuldmægtig i Hjemmeværnskommandoen.

”Hjemmeværnet har i det seneste forsvarsforlig fået tildelt opgaven om host nation support, og det kunne vi fx øve os på i den kæmpestore NATO-øvelse Green Phoenix i september 2018, hvor soldater fra alle tre baltiske lande deltog.”

Som en ekstra bonus fortæller Christina Havgaard, at samarbejdet også har en væsentlig signalværdi over for omverdenen:

”Det er en klar måde at vise, at vi i Hjemmeværnet selvfølgelig er klar over det øgede fokus østpå, og at vi er klar til at støtte op, hvor vi kan.”

Fakta om det lettiske hjemmeværn, Zemessardze :

Zemessardze har omkring 9.000 frivillige fordelt på tre regioner, som hver har et antal bataljoner under sig. Organisationen blev oprettet i 1991, samtidig med at Letland fik sin selvstændighed tilbage. Opgaverne er kriseberedskab og støtte til Forsvaret.​


Chefen for Hjemmeværnet var under besøget i Riga også forbi den lettiske 1. Riga brigade, som har det overordnede ansvar for hovedstaden i forbindelse med krise og krig. 



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring