Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Lyttende til Per Larsens afskedstale ses fra venstre kommitteret Søren Espersen, oberst Peer Sander Rouff, chef for Landsdelsregion Øst, og ​Lone Træholt, pens. brigadegeneral.

Chefskifte i Flyverhjemmeværnet

Torsdag den 30. januar var der chefskifte og kommandooverdragelse i Vordingborg, hvor chefen for Flyverhjemmeværnet gennem tre år, Per Jan Larsen, gik på pension

31-01-2020
​​​​​​​​
​Af ​Tonny Christensen​​

Chefen for Hjemmeværnet, Jens Garly, gav stafetten videre til Kern Oddershede, som nu officielt er værnets nye chef. Et stort fremmøde af frivillige samt ansatte i Hjemmeværnet og Flyvevåbnet/Forsvaret var mødt op for at tage afsked med en afholdt chef. På trods af voldsom regn og blæst blev paraden og kommandooverdragelsen gennemført på bedste vis med musik af Flyverhjemmeværnets Musikkorps, og to af Flyvevåbnets F-16 jagere var i luften over Vordingborg Kaserne for at give Per Jan Larsen en sidste hilsen fra Flyvevåbnet.
​​


Talerækken under den efterfølgende reception talte bl.a. chefen for Flyverkommandoen, Anders Rex, chefen for Hjemmeværnet, stabschefen i Flyverhjemmeværnet, Timm Willum Larsen og eskadrillechefen i HVE 274, Henrik L.H. Baunsgaard. Gennemgående temaer i alle talerne var Per Larsens stærke engagement og arbejdskapacitet, evne til at motivere folk og, ikke mindst, hans menneskelighed og lune.​​​



Det blev til en parade og efterfølgende reception, der vidnede om et langt arbejdsliv i Forsvaret fyldt med krævende og spændende opgaver, so​m alle blev udført med stor dedikation og Per Larsens karakteristiske venlige “glimt” i øjet. Glimtet var der også, da Per Larsen afslutningsvis takkede samtlige med​​​​​​arbejdere og sagde nogle ord til hver enkelt.​

Den nye ​chef for Flyverhjemmeværnet​, oberst Kern Oddershede, kommer fra en stilling som chef for Air Control Wing i Flyvevåbn​et og kan ses nedenunder ved 
den flyvende eskadrilles nytårsparole. ​





​​​​​​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring