Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Får ministerens medalje for uselvisk og professionel indsats under corona

Forsvarsministeren hædrede torsdag 26. november kaptajn Thomas René Seloy for uselvisk og professionel indsats i forbindelse med oprettelsen og driften af call-centeret i Jonstruplejren i marts 2020.

26-11-2020

Kaptajn og kompagnichef for Rosenborg-Livjærgerne i København Thomas René Seloy har i dag modtaget Forsvarsministerens Medalje for sin anerkendelsesværdige indsats i forbindelse med oprettelsen og driften af call-centeret i Jonstruplejren i marts 2020 som følge af den helt usædvanlige situation, som i Danmark – og verden – stod i på grund af covid-19-epidemien.


Thomas René Seloy ydede en uselvisk og professionel indsats under helt særlige omstændigheder, der satte et markant aftryk på det samlede beredskabs støtte under krisen og medvirkede til at skabe tryghed hos danskerne.

 

Forsvarsminister Trine Bramsen siger, at ”Danskernes tryghed og sikkerhed hviler på skuldrene af et utrætteligt engagement hos vores ansatte og frivillige i Forsvaret."

 

Et stort tillykke til Thomas for en beundringsværdig indsats, som i dag er blevet hædret ved en ceremoni i Forsvarsministeriet.

 

Forsvarsministerens Medalje blev indstiftet den 7. december 2009 og uddeles én gang om året og er tiltænkt personer, der har ydet en anerkendelsesværdig indsats, er blevet alvorligere skadet, invalideret eller omkommet eller på anden vis har ydet en frygtløs indsats. 

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring