Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Per Jan Larsen th. modtog legatet fra Flyvevåbnet på vegne af de frivillige i Flyverhjemmeværnet. Foto: Tonny Bender Christensen  

Flyvevåbnet uddeler legat til Flyverhjemmeværnet

I anledning af Flyvevåbnets 68 års fødselsdag blev der uddelt en række legater, heriblandt også et til Flyverhjemmeværnet.

02-10-2018

 

Af Tonny Bender Christensen

Flyverhjemmeværnet modtog i går et legat af Flyvevåbnet, som blev uddelt i anledningen af  Flyvevåbnets 68 års fødselsdag. Det var derfor en stor ære for chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Per Jan Larsen, at blive kaldt frem for at modtage legatet på 7.500 kroner på vegne af frivillige i Flyverhjemmeværnet.

I begrundelsen for tildelingen står blandt andet:

"Helikopter Wing har i lang tid nydt godt af den store og fleksible støtte, som de har fået igennem årene fra Flyverhjemmeværnet. Det er uvurderligt, at de altid stiller op til bevogtning og støtte ved EH101 operationer. Dette både på øvelser i Oksbøl, Tranum og når der er logistiske udfordringer med EH101 på eksempelvis Læsø, Samsø eller andre steder.

Flyverhjemmeværnet leverer altid den støtte, som vi i Forsvaret ikke kan understøtte med den reducerede bemanding i de sidste mange år. Bevogtningsopgaven er centralt for, at Helicopter Wing kan løse deres operative opgave, især væk fra Karup."

Det blev en festlig fødselsdagsparade, hvor medarbejderne i Flyvehjemmeværnets stab også var inviteret. Festlighederne blev yderligere understreget af, at Prinsens Musikkorps spillede og et Britten-Norman Defender fly fra Den Flyvende Eskadrille overfløj paraden.

Legatet skal komme Flyverhjemmeværnets frivillige til gode, og anvendelsen af midlerne vil derfor blive behandlet i Flyverhjemmeværnets Råd.​

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring