Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Foto: Jonas Vandall Li Ørtvig

Forsvarsudvalget får indblik i Hjemmeværnet

Medlemmer fra Forsvarsudvalget har onsdag fået et ekstra godt indblik i Hjemmeværnets kapaciteter og kompetencer under et besøg i Jonstruplejren.

19-06-2024

​Af Hjemmeværnskommandoen

En række medlemmer fra Forsvarsudvalget har brugt onsdag formiddag på at lære mere om Hjemmeværnet under et besøg i Jonstruplejren. 

Her har medlemmerne​ haft mulighed for at drøfte Hjemmeværnet med en række frivillige soldater og chefer fra organisationen og har derigennem fået et dybere indblik i, hvad Hjemmeværnet som organisation kan byde på.

Medlemmerne gik nysgerrigt til værks og fik fremvist alt fra Military Working Dogs fra Flyverhjemmeværnet til Hærhjemmeværnets MOTOV-enheder og køretøjer.  

De frivillige, der fremviste materialet, fik rig mulighed for at gå i dialog med medlemmerne fra Forsvarsudvalget – og fik drøftet alt fra muligheder og kompetencer til de udfordringer, de oplever som soldater i Hjemmeværnet.  

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring