Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed


​Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, (th) i samtale med en gruppefører under øvelse Brave Lion. Foto: Hjemmeværnskommandoen​​

Fremtiden for Hjemmeværnet

Krigsvidenskab.dk har i løbet af denne uge publiceret et indlæg, som er skrevet af Chefen for Hjemmeværnet. Her giver generalmajor Jens Garly blandt andet et indblik i, hvilke ændringer det seneste forsvarsforlig med tiden vil medføre for Hjemmeværnet.

24-08-2018

Af Christine Dahl

Om forsvarsforliget kan man blandt andet læse disse punkter:

”Som nævnt ovenfor indebærer Forsvarsforliget 2018 – 2023 nye opgaver til Hjemmeværnet. Det drejer sig især om to store områder, som jeg vil komme ind på her: Opgaver relaterede til værtsnationsstøtte samt opbygning af Totalforsvarsstyrken.

Lad mig indledningsvis slå fast, at Hjemmeværnets helt grundlæggende operative kernekompetencer i dag er bevogtning, sikring og overvågning. For Hærhjemmeværnets vedkommende primært bevogtning og sikring af militære installationer samt landbaseret overvågning af indsættelsesområdet; for Marinehjemmeværnet overvågning af søterritoriet samt sikring af skibe og havne og for Flyverhjemmeværnet bevogtning og sikring af flyvestationer, lufthavne og luftfartøjer samt overvågning fra luften."


Støtte fra Flyverhjemmeværnets Defender-fly efterspørges meget ofte af Politiet på grund af flyenes overvågningsevne og udholdenhed. Disse fly kan også levere en unik overvågningskapacitet i relation til fx værtsnationsstøttopgaver. Foto: Flyverhjemmeværnet

"Jeg ser ikke, at disse ’kerneopgaver’ ændrer sig som følge af Forsvarsforliget 2018 – 2023, men de vil få mere indhold og sammenhæng med Forsvarets opgaveløsning. Når vi taler opgaver i relation til værtsnationsstøtte eller indsættelse af Totalforsvarsstyrken, så vil hovedparten af de opgaver, der er relevante for Hjemmeværnet, fortsat være inden for disciplinerne: bevogtning, sikring og overvågning, suppleret med en række nye opgaver.”

Læs hele indlægget i Krigsvidenskab.dk, hvor du også kan få et overblik over Hjemmeværnets vilkår for uddannelse, opgaveløsning og udvikling, samt et kort indblik i, hvordan chefen ser Hjemmeværnets og Totalforsvarsstyrkens rolle i nationale operationer.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring