Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​På billedet ses piloten SAN til højre sammen med 2. piloten DOC i tre kilometers højde under den årlige prøve i taktiske færdigheder.    

Frivillige piloter får testet færdigheder ved årlig prøve

Træning og uddannelse er en vigtig forudsætning for Hjemmeværnets soldater, så de altid er skarpe. Det gælder også de frivillige piloter fra Hjemmeværnets Flyvende Kapacitet, som hvert år får testet deres færdigheder ved en prøve.

16-02-2021

 

Af Michael Nielsen og Charlotte Baun Senholt
 
Det frivillige personel i Hjemmeværnseskadrille 270 er en efterspurt gkapacitet blandt deres samarbejdspartnere i Forsvaret og Politiet. Selv om eskadrillen og deres Defender-fly kun har knap seks år på bagen, har flyene og eskadrillen gjort sig bemærket både i og uden for Hjemmeværnet. Med flyene har eskadrillen løftet tusindvis af opgaver, som blandt andet omfatter observations- og eftersøgningsopgaver, maritim patruljering samt internationale missioner.    

For at sikre at piloterne i eskadrillen til enhver tid har et højt niveau, så Forsvarets National Air Operation Centre (NAOC) fortsat trygt kan indsætte eskadrillen til nye opgaver, skal piloterne ligesom det øvrige personel i eskadrillen bestå en årlig prøve i taktiske færdigheder. Her bliver deres evne til at samarbejde også vurderet.

De frivillig piloter skal desuden dokumentere deres kompetencer over for Trafikstyrelen ved en årlig flyveprøve med en ekstern kontrollant.

Testet i skarp opgave
En af eskadrillens erfarne piloter med flyvernavnet SAN har netop gennemført den taktiske prøve kaldet ”Tactical Proficiency Check (TPJ)” på Flyvestation Aalborg, hvor SAN blev testet i en skarp opgave, som var tilrettelagt fuldstændig, som var det en opgave fra NAOC. SAN fik ikke lang tids forberedelse – bare en halv time før afgang fik hans og hans besætning stillet opgaven. Efter tre en halv times flyvning bestod SAN prøven med glans.  

Det var en observatør fra politiet, der stillede opgaven. Han siger i den forbindelse om Hjemmeværnets Flyvende Kapacitet, der tæller knap 100 frivillige:

”De løser opgaven på en professionel måde. Det tager jeg hatten af for, særligt når man tænker på, de er frivillige. Jeg føler der er styr på tingene.”

Du kan læse en mere detaljeret artikel om pilotprøven og kravene til at blive pilot i Hjemmeværnets Flyvende Eskadrille.

For øjeblikket er omkring 20 piloter på venteliste for at blive en del af mandskabet i eskadrillen.
  

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring