Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Gummibådstræning blev til assistance til lystsejler

​Marinehjemmeværnet på Holmen i København fik mandag aften trænet lidt mere, end de havde regnet med, da Forsvaret bad dem assistere en lystsejler med motorstop i Øresund.

18-10-2019
​​​
Tekst: Ninna Falck • Foto: Flemming R. Sieben

Marinehjemmeværnets Flotille 369 Holmen havde mandag​ aften planlagt træning og sejlads med nye interesserede om bord på deres fartøj, MHV 907 HVIDSTEN.

Hele 16 gaster og to gæster var derfor med om bord på aftenens sejlads under ledelse af fartøjsfører Michael Hansen, da planerne blev ændret.

- Vi blev kaldt op af JRCC (Forsvarets ’Joint Rescue Coordination Centre red.) klokken 18.23. De bad os om at gå ud til en lystsejler, som ikke kunne få gang i sin motor, fortæller navigatør Finn Hansen.

Lystsejleren lå 2,4 sømil øst for Skovshoved, og det svarer til ca. 4,5 km. HVIDSTEN lå mellem Skovshoved og Tuborg Havn, så de var relativt tæt på.

-  Vi var lige midt i gummibådstræning, så der var en fire- fem mand i gummibåden, og de​ blev sendt af sted, siger Finn Hansen, og fortsætter;

- Ude ved sejlbåden prøvede man forgæves at få liv i motoren, men til sidst kom sejlbåden på slæb efter gummibåden ind til Skovshoved Havn. 

Lystsejleren lå sikkert i havn klokken 21.45, og en time efter var HVIDSTEN tilbage i sin basehavn ved Nyholm med en gummibådsbesætning, som havde fået masser af træning. 

​​​​​​

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring