Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Oberst Jens Sund, chef for Hjemmeværnsskolen, skal til Stettin i Polen og varetage en chefstilling i hovedkvarteret for Multinational Corps Northeast. Arkivfoto: Christer Holte   

Hjemmeværnsskolen får ny skolechef 1. januar 2021

Den nuværende chef for Hjemmeværnsskolen, oberst Jens Sund, rykker til Polen til en stilling som HR-chef i hovedkvarteret for Multinational Corps Northeast i Stettin. Ny skolechef bliver oberstløjtnant Flemming Meinertz, der udnævnes til oberst.

08-07-2020

​​ 

Den 1. december 2020 tiltræder den nuværende chef for Hjemmeværnsskolen, oberst Jens Sund, en ny stilling som HR-chef ved Multinational Corps Northeast i Stettin i Polen.

Det betyder, at Hjemmeværnsskolen i Vestjylland får en ny skolechef. Det bliver den 55-årige oberstløjtnant Flemming Meinertz, der udnævnes til oberst 1. januar 2021, hvor han sætter sig i chefstolen.

Flemming Meinertz er for øjeblikket chef for ledelsessekretariatet i Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg. Oberstløjtnant Kent Mikkelsen bliver fungerende skolechef i perioden 1.-31. december 2020.

Fik overrakt Dannebrogorden
Samme dag som oberst Jens Sund fik bekræftelsen på den nye stilling i Polen, blev han også benådet som Kommandør af Dannebrogordenen.

Det var en stolt, ydmyg og rørt skolechef, der modtog benådningen af chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, der lagde vejen forbi Hjemmeværnsskolen. Det er Hendes Majestæt Dronningen, der har tildelt oberst Jens Sund benådningen for mange års god og trofast tjeneste i Forsvaret. Så det blev i sandhed en begivenhedsrig dag for Jens Sund.

 

Oberst Jens Sund th. med den fine Dannebrogorden ses her sammen med chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly. Foto: Hjemmeværnsskolen

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring