Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Her ses Dannebrog på rad og række ved Hjemmeværnets ​store landøvelse i 2016​. Foto: Christer Holte

Hjemmeværnet fejrer Dannebrog


Flere festlige arrangementer, både i Estland og herhjemme, vil i weekenden markere 800-året for det danske flag.

14-06-2019


Af Ninna Falck og Christine Dahl

Når Hendes Majestæt Dronningen 15. og 16. juni besøger den estiske hovedstad, Tallinn, med Kongeskibet for at markere 800-året for Dannebrogs nedstigning fra himmelen, så vil fire Marinehjemmeværnsfartøjer, Marinehjemmeværnets Fanekommando og Chefen for Marinehjemmeværnet også være til stede for at deltage i festlighederne. 

”Vi markerer selvfølgelig 800-året, men vi er også i Tallinn for at understrege de stærke bånd mellem Danmarks og Estlands forsvar og hjemmeværn. Samtidig fejrer vi 100-året for den estiske uafhængighedskrig i 1918, hvor 200 frivillige danske soldater faktisk kæmpede på estisk side”, fortæller chef for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen.

​​
I alt 53 frivillige fra besætningerne og fanekommandoet i deltager i Tallin.​ Arkivfoto: Claus Olesen​

 ”Jeg glæder mig; vi har et spækket og spændende program foran os”, siger kommandøren inden afrejsen.

Flot faneoptog
Dannebrog fejres naturligvis også i Danmark. I morgen formiddag går et faneoptog fra Livgardens Kaserne i København med kurs mod Rådhuspladsen, hvor der kl. 13 holdes en storslået flagfest med deltagelse af HKH Prins Joachim og HKH Prinsesse Marie.

Klik på nedenstående links og læs mere om de mange stemningsfyldte arrangementer.

https://www.danmarks-samfundet.dk/jubiluaemsarrangement/ 

https://dannebrog800.dk/ 

https://www.facebook.com/Dannebrog800



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring