Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Både her i Mindelunden og derefter på Kastellet stillede Hjemmeværnskompagni Rosenborg med en faneløjtnant, fanebærer og trompeter. Foto: Jacob Kongsmar

Hjemmeværnets fødselsdag markeret ved kranselægning

Hjemmeværnsledelsen lagde i dag kranse i Mindelunden og på Kastellet i København for at markere Hjemmeværnets 72 års fødselsdag.

26-03-2021

Af Christine Dahl

Den officielle fødselsdag er først d. 1. april, men i år ligger den midt i påsken, så derfor var i dag, d. 26. marts, valgt som dagen, hvor chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, og Den Kommitterede, Søren Espersen, lagde en krans begge steder. Normalt plejer de tre frivillige formænd også at deltage i fødselsdagsmarkeringen, der har fundet sted siden 2012, men pga coronapandemien var den stærkt begrænset i år.

Hjemmeværnet blev oprettet 1. april 1949 med rødder tilbage i Modstandsbevægelsen, og traditionen symboliserer respekt og ære både for den fortid, som Hjemmeværnet er rundet af, og for nutidens internationale indsats.

Hjemmeværnskompagni Rosenborg stillede med en faneløjtnant, fanebærer og trompeter ved begge ceremonier.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring