Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hjemmeværnets uniformsbestemmelser opdateres


Hjemmeværnets uniformsbestemmelser, bedre kendt som HJVBST 403-001, opdateres i den kommende tid.

05-10-2018

​​​Hjemmeværnskommandoen

Efter indførelsen af uniformsys​tem MTS M/11 har der været et behov for opdatering af den nuværende udgave af Hjemmeværnets uniformsbestemmelser fra 2015. Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet har nu alle opdateret deres bestemmelser, og forudsætningen for Hjemmeværnets opdatering er således på plads.

 

Udgangspunktet for Hjemmeværnet vil nemlig være at følge værnenes bestemmelser i størst muligt og relevant omfang.

 

Opdateringen planlægges gennemført under inddragelse af myndighederne og Hjemmeværnets uniformsudvalg i form af en tæt dialog omkring udformning og indhold.

 

Den konkrete plan for opdateringen er fortsat under udarbejdelse, men det er forventningen, at den opdaterede uniformbestemmelse kan udgives senest med udgangen af 1. kvartal 2019.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring