Af Maja Sander
Siden i sommer har den 31-årige filosofistuderende Christian Weidick brugt en stor del af sine vågne timer på at tænke på, lytte til andre og selv tale om Hjemmeværnet, samtidig med at han lige så stille har fået en større forståelse for soldatervirket. Et virke, som har en særlig betydning for Christian, fordi han oplever, at det er meningsfuldt at være soldat på en måde, der både rækker fremad og tilbage i tid og rum.
”At være en del af Hjemmeværnet stemmer overens med mine idé om at bruge livet til at blive et bedre menneske. Der ser jeg det sådan, at Hjemmeværnet tilbyder noget godt,” siger Christian, der i sommer samtidig begyndte sin ”grønne rejse” som frivillig soldat i Nordjylland.
Christian har for øjeblikket sin hverdag i det nordjyske hærhjemmeværnsdistrikt, hvor han undersøger lokale rekrutteringsinitiativer og byder ind med sin egen oplevelse af at være ny frivillig i Hjemmeværnet. Det sker som en del af et projekt på hans kandidatuddannelse på universitetet.
Christians ønske er, at han ved at arbejde med rekruttering i Hjemmeværnet kan bidrage til at gøre op med stereotyperne om hjemmeværnssoldaterne.
Far har fået større autoritet
Christian er dybt fascineret af det mod og den disciplin, som det kræver af den enkelte soldat at blive og vedblive at være et fuldgyldigt medlem af det danske hjemmeværn. Også motivationen til at være en del af Hjemmeværnet interesserer Christian meget:
”Jeg spurgte mine kammerater fra grunduddannelsen, hvad der motiverede dem til at være med i Hjemmeværnet. Det var en meget blandet sag, og så alligevel ikke. Det var meget det med at kunne tage del i landets forsvar, at beskytte sit hjem og sig selv.”
Christian oplever, at den tid han og hans kammerater bruger på at uddanne sig i Hjemmeværnet - og derigennem indirekte tager fra den tid, de potentielt kunne tilbringe med deres børn - gør dem til bedre forældre: ”Min familie har i hvert fald kunnet mærke på mig, at jeg har taget lidt af den militære mentalitet med hjem på en god måde. Far har fået en større autoritet.”
Fællesskab og en kur for meningsløshed
I det hele taget fylder akademiske overvejelser om, hvad Hjemmeværnet kan tilbyde det enkelte individ meget for den filosofistuderende hjemmeværnssoldat.
”Min hypotese er, at Hjemmeværnet kan være en kur mod meningsløshed i et individualistisk samfund, fordi Hjemmeværnet er et fællesskab, hvor vi søger og finder mening i at være i stand til at stille op og gøre noget godt for det større fællesskab. Det er ret smukt, synes jeg.”
Christian skal forsvare sit eksamensprojekt til januar. I tiden, der venter forude, har han planer om at uddanne sig til infanterist og forhåbentligt bidrage til, at flere mennesker får øjnene op for alt det, som en fritid i Hjemmeværnet også kan bidrage med.
