Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Imponerende indsats af Flyverhjemmeværnet

Rosende ord fra Air Transport Wing Aalborg for indsatsen under Danish Air Show 2018, der fandt sted i søndags. Her hjalp 200 hjemmeværnssoldater med, blandt meget andet, bevogtning og trafikregulering.

15-06-2018

Af major Heine B. Andersen, chef for Operationsstøttesektionen​, Air Transport Wing

Efter et veloverstået Danish Air Show (DAS) 2018 er det tid til at se tilbage på weekendens store begivenhed. 

På vegne af Air Transport Wing (ATW) Aalborg vil jeg gerne viderebringe en uforbeholden kæmpe TAK for den engagerede og positive indsats, der blev leveret lørdag og som kulminerede søndag under selve DAS 2018. 

Som jeg nævnte i min velkomst lørdag, så kan DAS 2018 ikke gennemføres uden jeres frivillige hjælp, en hjælp, som ATW værdsætter højt. Jeg nævnte også, at det ville blive en travl dag, og der var travlt, men jeg håber dog stadig, at de fleste af jer fik en god oplevelse og fik set noget af showet på jorden og i luften.

Jeg var rundt på min cykel og møde mange af jer og dem, jeg ikke mødte på cykelturen, mødte jeg i HG54. Jeg oplevede en vilje til og en stolthed over at løse de opgaver, man havde fået tildelt. Jeg oplevede kun smil fra jer på trods af trætte ben og våde uniformer. I ydede en kraftpræstation, som I kan være stolte af. 

ATW har modtaget rosende ord fra Aalborg Kommune, politi, beredskab med flere for et velafviklet Air Show. I har en stor del af æren for denne succes. 

Jeg håber, at jeres oplevelse ved DAS 2018 vil betyde, at I er klar til at støtte Helikopter Wing Karup i 2020, når der igen gennemføres Air Show i Flyvevåbnet. 

Med venlig hilsen

Heine B. Andersen
Major
Chef for Operationsstøttesektionen

AIR TRANSPORT WING AALBORG​
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring