Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Musikfestival til ære for veteraner

Der er kun få dage tilbage, inden musikfestivalen Engage finder sted i København. Støt et godt formål, mens du fester til musikken, og køb en billet i linket herunder.

22-08-2018

Af Christine Dahl

Lørdag den 25. august afholdes musikfestivalen Engage på Refshaleøen i København. Her vil kendte danske navne som Magtens Korridorer, Infernal og mange andre skabe en skøn sensommerfest til ære for alle de, der har været udsendt på vegne af Danmark.

Festival, sommer og krigsveteraner passer perfekt sammen. I hvert fald, hvis man spørger Jeppe Michael Jensen. Han er initiativtager til festivalen, der skal støtte og skabe opmærksomhed omkring danske veteraner.​

Alle er velkomne

Veteranfonden, som står bag Engage, ønsker at bruge festivalen til at danne bro mellem veteraner og resten af befolkningen. Derfor er alle velkomne til at komme og feste med på lørdag.

Veteraner betaler kun et gebyr på 30 kroner for at deltage, ellers er prisen for andre voksne 399 kroner. Børn under 15 år kommer gratis ind ifølge med en voksen.

Du kan købe billet til Engage her​.

Et eventuelt overskud fra festivalen vil blive uddelt til de mange frivillige initiativer, der arbejder for at skabe bedre vilkår for de danske veteraner.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring