Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Nye distriktschefer i Hjemmeværnet



Hjemmeværnet på Sjælland og i Jylland har ansat fem nye distriktschefer, der alle udnævnes til oberstløjtnant.

28-11-2018

​​​​

Af Hjemmeværnskommandoen

I de fire af stillingerne er niveauet for cheferne løftet fra major til oberstløjtnant. Det betyder, at alle distriktschefer vil få samme grad som en bataljonschef i hæren. Et distrikt har typisk en aktiv styrke på mellem 500 og 1000 soldater og kan i krigstid vokse til det dobbelte eller tredobbelte. 

Styrken kan vokse yderligere, såfremt Totalforsvarsstyrken indkaldes. Samtidig indgår distriktschefer i samarbejde med politidirektører, beredskabschefer og borgmestre. Distriktschefen er Forsvarets og Hjemmeværnets permanente repræsentant i de lokale beredskabsstabe. Graden som oberstløjtnant afspejler derfor fremtidens udfordrende og komplekse ledelsesopgave for distriktscheferne.​​ 

”Jeg er meget glad for, at vi kan udnævne fem dygtige majorer til oberstløjtnant og til chefer for fire H​​ærhjemmeværnsdistrikter på Sjælland og i Jylland. Jeg er overbevist om, at de nye chefer kan være med til at videreføre udviklingen af bl.a. den militære opgaveløsning og styrke vores samarbejde med Forsvaret," siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly og opfordrer alle til at tage godt imod de nye chefer og støtte dem i deres virke.  ​

"​Samtidig vil jeg gerne takke de afgående chefer, der har arbejdet hårdt for deres enheder og deres personel. I kan med rette være stolte af jeres indsats, og I vil utvivlsomt blive husket og savnet blandt mange i jeres distrikter” ​


De nye distriktschefer

Finn Jensen, Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland

 
-      48 år
-      Chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, udnævnes i stillingen
-      Bred erfaring fra Hjemmeværnet og Forsvaret
-      Har bl.a. været lærer på Baltic Defence College
-      Udsendt til Afghanistan 
 


Kim Willum Hansen Guldbech, Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland


-      45 år
-      Tiltrådte en stilling som sagsbehandler, Materiel- og kapacitetskontoret, FMN, pr. 01.08.2018
-      Før dette i en 3-årig periode været militærrådgiver, Den Kgl. Danske Ambassade og Permanente Mission, Wien
-      Har været næstkommanderende i videreuddannelsesafdelingen på Hærens officersskole og undervist i taktik
-      Har 2 udsendelser bag sig til hhv. Irak og Bosnien
 
 
​ 
Peter Christensen Serup, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland



-      42 år
-      Tiltrådte en stilling som taktiklærer og elementleder for OFU, FAK, pr. 01.08.2018
-      Før dette i en 3-årig periode været chef for ledelsessekretariatet i Veterancentret
-      Har i en årrække været NK/OPSEK ved Totalforsvarsregion Sjælland
-      Har 2 udsendelser bag sig til hhv. Kosovo og Irak
 
 
   
 
Vilhelm Roy Elsang, Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn


-      45 år
-      Kommer fra en stilling som sagsbehandler ved OP, VFK
-      Har været frivillig i HJV
-      I en årrække desuden været underviser i HJV
-      Har 3 udsendelser bag sig til hhv. Afghanistan (STCH), Irak og Kosovo
 
​ 

   
Christian Bach Byrholt,  Hærhjemmeværnsdistrikt København



-      50 år
-      Kommer fra en stilling som CH OPU/HDKBH
-      Har 4 udsendelser bag sig til hhv. Irak, Afghanistan, Kosovo og Bosnien



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring