Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​For kompagnichef Jens Peter Illum  handler motivation om ejerskab. 

Nyt magasin sætter fokus på motivation

​Hvad motiverer dig til at gå til hjemmeværn og være frivillig soldat i din fritid? Det spørgsmål stiller vi skarpt på i det nye HJV magasin, som netop er udkommet og også kan ses online.

16-12-2019

 

Af Charlotte Baun Senholt

”Det handler om at give ejerskab til sine soldater”.

Det mener kompagnichef Jens Peter Illum, som står i spidsen for et stabskompagni på Sydsjælland bestående af 120 specialiserede soldater. HJV magasinet har talt med Jens Peter Illum og spurgt ind til, hvad der motiverer ham som chef. ’

”At se mine folk gå til hjemmeværn og være glade for det. Jeg giver mine folk et ejerskab for deres opgaver, og jeg bliver motiveret af at se dem udvikle tingene selv. Det der med ejerskab er en hjørnesten i hele det her hjemmeværnsvirke for mig,” siger Jens Peter Illum.

Læs interviewet med Jens Peter Illum i det nye HJV magasin 3/2019

I temaet om motivation og frivillighed kan du også få et bud på, hvad en frivilligekspert fra København, en distriktschef fra Sønderjylland og en informationsofficer fra Herning synes, der skal til for at holde hjemmeværnssoldater til ilden. 

Flere busletter og varevogne på vej

I HJV magasinet 3/2019 kan du også få flere informationer om planerne om at afskaffe alderskriteriet i Hjemmeværnet, som kræver en lovændring. Og så er 153 nye busletter og varevogne på vej ind i Hjemmeværnet, hvilket betyder, at der bliver endnu bedre muligheder for at transporteret både soldater og materiel. 

Hører du til dem, der gerne vil nørde med detaljer, så kan du glæde dig til at læse alt om Marinehjemmeværnets nye maritime indsatsfartøjer, som nu skal testes ved fire flotiller.
Derudover finder du reportager fra efterårets øvelser fra alle tre værn.

 

Marinehjemmeværnets nye MIF-M sejler næste dobbelt så hurtigt som Marinehjemmeværnets øvrige fartøjer, så de kan hurtigere komme ud på opgaver. Foto: Kasper Kamuk/Skovdal Nordic

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring