Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Befalingsmænd fra hele Hjemmeværnet har været på seminar, der satte fokus på et styrket befalingsmandskorps. Til venstre ses Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler. Foto: Ole Bo Jensen 

På vej mod styrket befalingsmandskorps

Da det faste befalingsmandskorps var samlet til seminar i starten af måneden, var fremtidens befalingsmandskorps i fokus.

13-09-2016

Af Thilde Lejre
 
Omkring 50 ansatte befalingsmænd fra hele Hjemmeværnet var samlet i Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg i begyndelsen af september på befalingsmandsseminar. Seminarets fokus var fremadrettet at styrke det faste befalingsmandskorps for i sidste ende at gøre dem til endnu bedre undervisere og trænere for de frivillige og det frivillige befalingsmandskorps.
 
Derfor hørte de fremmødte befalingsmænd, som bestod af oversergenter, seniorsergenter og chefsergenter, o0m den nye strategi for befalingsmandskorpset og om efteruddannelse og fokus på udvikling af befalingsmandskorpset. Her var et af emnerne Myndighedsbefalingsmandsbegrebet.
 
Udrulningen af Myndighedsbefalingsmænd ved Hjemmeværnet startede i november 2015 ved udnævnelse af Hjemmeværnschefsergenten.
 
Senest har Hjemmeværnsskolen fået en Myndighedsbefalingsmand. Også i Hæren, Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen er man i gang med at udvikle korpset af befalingsmænd og introducere Myndighedsbefalingsmandsbegrebet, og Danmark følger trop i rækken af lande som USA, Holland, Norge og Sverige samt Storbritannien, som også opererer med Myndighedsbefalingsmænd.
 

Chefen for Hjemmeværnet i dialog med deltagerne på seminaret. Foto: Ole Bo Jensen

Samme system som Hæren og Flyvevåbnet 
 
”Hjemmeværnet og jeg har al mulig interesse i, at vi har det samme system, som Hæren og Flyvevåbnet har etableret. Dermed får Hjemmeværnet også de bedste befalingsmænd. Videre- og efteruddannelse og udvikling af færdighederne er nødvendig i hele tjenesten, hvis vi skal sikre gode frivillige soldater og enheder,” sagde Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler på seminaret, som samtidig omtalte befalingsmændene som rygraden til, at Hjemmeværnet får uddannet de bedst muligt frivillige. 
 
”De basale militære færdigheder i Hjemmeværnet skal leveres af det faste befalingsmandskorps. Vi ser jer som en ekstra ressource med rigtig gode kompetencer, og som ved, hvad der foregår ude blandt de frivillige,” sagde Chefen for Hjemmeværnet.
 
Seminaret bød på forskellige oplægsholdere, som blandt andet fortalte om erfaringer fra Hæren med fokus på befalingsmandskorpset set fra Hærchefsergent Henning Bæk. Der var også afsat tid til at drøfte den kommende implementering af forsvarsforliget og udveksle erfaringer internt i befalingsmandskorpset.

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring