Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Kompagnichef Thomas Seloy th. fik et stort udbytte af weekendens chefsamling i Kolding for de frivillige chefer. Foto: Frank Rasmussen 

Populær chefsamling markerede 10-års jubilæum

Det årlige seminar for Hjemmeværnets frivillige chefer trak i weekenden knap 200 deltagere til Kolding.

25-04-2022

​​

Af Charlotte Baun Senholt

Hjemmeværnets frivillige chefer var mødt talstærkt op, da de i weekenden var samlet til 10-års jubilæet for den årlige underafdelingschefsamling. 

2022-udgaven blev åbnet af den nye ledelsesduo, hjemmeværnschef, generalmajor Jens Garly, og kommitteret Søren Gade, der tiltrådte 1. marts og deltog i sin første chefsamling. 

De frivillige chefer fik på seminaret over to dage en strømpil for Hjemmeværnets fremtid frem mod 2030 og fik også mulighed for face to face at stille spørgsmål til Hjemmeværnsledelsen om aktuelle emner, som optager dem. På programmet var også workshops om materielanskaffelser og vor tids hybride trusler, som er i voldsom vækst. 

God stemning og stort udbytte 
Blandt deltagerne var kompagnichef Thomas Seloy: ”Der var en rigtig god stemning på seminaret, og det var en fornøjelse at få mulighed for at møde vores nye kommitterede, Søren Gade."



Hjemmeværnets nye kommitterede, Søren Gade, ses her på seminaret i Kolding sammen med stabschef, brigadegeneral Henrik Berg. 

Thomas Seloy fremhæver også anerkendelsen af Hjemmeværnets ekstraordinære corona-indsats, som rigspolitichef Thorkild Fogde gav udtryk for i et indlæg på seminaret.

”Rigspolitichefen understregede det fantastiske samarbejde, der har været mellem os, beredskabet og politiet under de knap to år med corona, hvor alle parter jo har ydet en kæmpe indsats i en helt særlig situation, der også kaldte på ​​​en meget anderledes opgaveløsning,” siger Thomas Seloy, der alt i alt er meget tilfreds med udbyttet af seminaret.

”Jeg tog helt klart derfra med optimisme og en feel-good fornemmelse – det giver da et rygstød i forhold til mit fortsatte chefvirke,” siger Thomas Seloy.​

Temaserie om underafdelingschefer
Hjemmeværnets frivillige chefer har ansvaret for vores godt 230 underafdelinger og spiller en afgørende rolle i driften af enhederne. Læs mere om nogle af de frivillige chefer i vores temaserie:





​​​​​



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring