Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Foto:​ Sara Amos Pedersen

Soldaten På skydebanen med Hjemmeværnet

Vi afprøver et let maskingevær med hjemmeværnskompagniet Sjætte og får en snak med en frivillig.

13-12-2017

Af: Flemming Høyer
Artiklen er oprindeligt bragt i Soldaten - de værnepligtiges magasin ​

Der er en afslappet stemning på skydebanen i Jægerspris, hvor de frivillige hjemmeværnsfolk er i gang med at samle ammunitionsbælter til de lette maskingeværer.

Iblandt dem står Christian Ryt Hansen på 23 år, som var værnepligtig ved Den Kongelige Livgarde på Hold august 2014. Efter værnepligten søgte han om optagelse på Hærens grundlæggende sergentuddannelse. Han blev bedømt egnet, men fik ikke en plads.

Efter sin tid i Livgarden skrev Christian sig op til en informationsmail fra Hjemmeværnet, og da han efter et stykke tid i det civile savnede lidt militært indhold i sin hverdag, tog han til en informationsdag ved Kompagniet Sjætte.

”Jeg så et kompagni, som er meget engageret. Niveauet og aktiviteten er rigtig højt. Jeg ville gerne vedligeholde mine evner, indtil jeg ville søge videre som sergent,” fortæller Christian, som dog endte med at komme på universitetet i stedet for at søge ind på næste GSU-hold.

Sideløbende fortsatte han i Hjemmeværnet. I starten skulle han vænne sig til, at Hjemmeværnet er meget anderledes end Livgarden. Strukturen, mødeformen og forholdet til hinanden og befalingsmændene er markant anderledes.

”Jeg var klar til at give honnør til hver officer, jeg så,” fortæller han: ”Det tog et godt stykke tid, før det holdt op med at give et sæt i kroppen, når jeg så nogen med en høj rang.”

I Hjemmeværnet er det hele mere nede på jorden. Man er der for den faglige tjeneste og ikke for det ceremonielle, fortæller han og tilføjer at omgangstonen er meget professionel.

”Det giver mig meget fagligt, når man kan tale på lige fod med en overordnet, man har lov til at stille spørgsmål og til at undre sig og ikke på den måde tænke over, hvordan man formulerer det, fordi man taler til en overordnet.”


Videreuddannelse
På de to og et halvt år, Christian har været i Hjemmeværnet, har han blandt andet fået grundlæggende og videregående patruljeuddannelse og har specialiseret sig som signalmand.
”Det er spændende at være ham, som står for al kommunikationen hjem til, det er et stort ansvar, man får, og det kræver meget omskoling,” fortæller han.

Christian bruger i gennemsnit 10-12 timer om ugen på sin tjeneste i Hjemmeværnet, og selvom det kræver en del prioritering, er det ikke gået ud over hans civile uddannelse.

”Vi mødes hver uge, det er der et krav på, til en almindelig aftentræning. Derudover er der perioder, hvor vi har skydetræning hver onsdag. I andre perioder kan vi for eksempel have kampsvømning hver fredag. Det er alt sammen frivilligt, og så er der derudover nogle kurser, man tager, som også er frivillige,” siger han.

Hjemmeværnet har en bred vifte af uddannelser og kurser, som man kan tage, og man kan skræddersy sin uddannelse efter, hvad man har interesse for, og hvad der er brug for i kompagniet.

”Jeg har selv taget instruktørkursus, fordi jeg gerne ville have noget ledelseserfaring. Hvis kompagnichefen finder kurset relevant, så godkender han det,” siger Christian.


SERIE: FRA VÆRNEPLIGT TIL HJEMMEVÆRN
Hvert år optager Hjemmeværnet cirka 400 soldater med baggrund fra Forsvaret. I en serie artikler sætter vi fokus på deres motivation, optagelsesprocessen og de kompagnier, der rekrutterer flest værnepligtige.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring