Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Arvid og Veronika har været i Go' aften Live og fortælle, hvorfor de har meldt sig ind i Hjemmeværnet efter invasionen i Ukraine. Foto:  Nordisk Film TV 

Markant vokseværk sender Hjemmeværnet i Go' aften Live

Mød Veronika og Arvid, der i Go’ aften Live på TV 2 fortæller,
 hvorfor de har meldt sig ind i Hjemmeværnet i kølvandet på invasionen i Ukraine, som har ført til markant flere nye frivillige soldater.

12-08-2022

​​​


Af Charlotte Baun Senholt

Hjemmeværnet har haft vokseværk siden den russiske invasion af Ukraine 24. februar, og stadig flere har ønsket at være med til at gøre en forskel som frivillig soldat. I første halvår af 2022 har vi budt hele 703 nye soldater velkommen, hvilket er 19 procent flere i forhold til samme periode i 2021.

To af dem er 44-årige Veronika Gadzhyeva og 46-årige Arvid Dannevang, som i går var i Go’ aften Live på TV 2 for at fortælle om deres bevæggrunde for at melde sig ind i Hjemmeværnet.

Mød de to hjemmeværnssoldater på TV2 Play


Seriøs uddannelse
Veronika er fra Ukraine, men har boet i Danmark siden hun var 19 år. Hun meldte sig ind i Hjemmeværnet for to måneder siden:

”Jeg vil gerne yde mit bidrag til at hjælpe til som frivillig soldat og for eksempel kunne yde førstehjælp. Det har været en øjenåbner for mig at opleve de seriøse uddannelser, du kan få i Hjemmeværnet eksempelvis inden for ledelse og førstehjælp,” fortæller Veronika til studieværten Natasja Crone.

Arvid har tidligere været aktiv i Hjemmeværnet og har også været sergent i Livgarden. Den aktuelle invasion i Ukraine fik ham til igen at melde sig under fanerne i Hjemmeværnet.

”Krigen i Ukraine har tændt en frygt i mig for, at den måske vil sprede sig. Derfor vil jeg gerne være rustet til at kunne gøre en forskel og få opdateret mine militære færdigheder som frivillig soldat,” fortæller Arvid.

FAKTA:
Hjemmeværnet har i første halvdel af 2022 indgået 703 kontrakter med nye medlemmer, hvilket er 19 procent flere kontrakter i forhold til samme periode i 2021. 
Antallet af ansøgninger til Hjemmeværnet er i første halvdel af 2022 steget med hele 56 procent i forhold til samme periode sidste år
​​
Læs mere om Hjemmeværnet på vistillerop.dk​
 






Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring