Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Travl dag for Den Kommitterede


Søren Espersen, Kommitteret for Hjemmeværnet, kom fredag forbi sommerkursets sidste dag i Nymindegab for at holde foredrag om sikkerhedspolitik og desuden uddele et legat.

08-07-2019

​​​

af Hasna Eggers og Christine Dahl

Fredag var det sommerkursets sidste dag, men inden deltagere og undervisere gik på en velfortjent sommerferie, kunne de høre Søren Espersen tale om det sikkerhedspolitiske udsyn.

"Udenrigspolitik er jo et af mine hovedområder. Jeg glæder mig altid til at komme her på sommerkurset og holde mit foredrag, for deltagerne er altid meget spørgelystne" forklarede Søren Espersen efter foredraget og fortalte, at han primært havde talt om Danmarks forhold til Kina set i en militær optik. 

Senere uddelte Søren Espersen et legat fra Hjemmeværnsfonden, som han selv er formand for. Modtageren hedder Allan Axelsen, er forsyningsbefalingsmand og kom til skade under tjenesten. På trods af sin skade har han aldrig meldt fra til kurser, altid mødt op i godt humør, og dette valgte Hjemmeværnsfonden således at belønne med 15.000 kroner.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring