Af Søren Frederiksen 

Hvilken opgave har du været indsat til at løse?

”Jeg meldte mig til at sidde i det nationale callcenter for corona, hvor jeg ud fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer besvarede opkald og beroligede bekymrede borgere. Det kunne f.eks. være spørgsmål om, hvorvidt de måtte gå udenfor, tage på arbejde eller var i den særlige risikogruppe. Jeg havde fire vagter fra 16.30 til 00.00 i perioden fra 13.-18. marts.”

Hvorfor valgte du at støtte?

”Af den simple årsag, at jeg gerne vil hjælpe. Jeg er alligevel sendt hjem fra mit studie, så det var oplagt for mig at træde til. Desuden var det en anderledes opgave, som var spændende at løse.”

Hvilke færdigheder kunne du anvende?

”Kommunikation og overblik. Det var vigtigt kun at tale ud fra de retningslinjer, der var udstukket, så jeg ikke fejlinformerede. Det var en professionel rolle, hvor jeg skulle kende mine grænser og gå videre til bagvagten, hvis jeg var i tvivl om svaret. Jeg prøvede også, at der blev holdt pressemøde, uden at vi havde nået at modtage de opdatererede retningslinjer. Telefonerne begyndte at kime, og vi måtte bede folk om at ringe tilbage, da vi ikke havde de korrekte svar.”

Hvordan føles det at gøre en forskel under en national krise?

”Det føles rigtigt rart. Mange af borgerne takkede for vores indsats. Det er dejligt at opleve, at vi som land kan stå sammen i en krise. Samtidig var det også lærerigt – jeg fik udviklet mine kompetencer undervejs.”

Hvad vil du gøre, hvis du bliver bedt om at støtte igen?

”Så gør jeg det gerne. Man bør give noget af sig selv i denne situation, hjælpe sine medmennesker og støtte fællesskabet.”