Af Søren Frederiksen
Hvilken
opgave er du indsat til at løse?
”Da
regeringen lukkede grænsen 13. marts, var jeg med til at lave trafikregulering
ved to små grænseovergange, mens der blev opstillet afspærring. Det forløb
stille og roligt. Vi guidede folk videre til de grænseovergange, der var åbne,
og et par tyske piger, som løftede deres cykler over en afspærring, blev høfligt
bedt om at vende om. Derudover har jeg været indsat to dage, da genbrugspladsen i
Aabenraa blev genåbnet. Det var mere hektisk, for der er ét område til
haveaffald og jord og et andet til genbrug. Så der fik vi radiomeldinger fra
medarbejderne, når der var plads de respektive steder, og så talte vi med folk
og plukkede dem ud af bilkøen på 200-300 meter, afhængig af hvad de skulle af
med.”
Hvorfor
har du valgt at støtte?
”Jeg
meldte mig med det samme. Når der er mulighed for at gøre en indsats, bør man
gøre det. Jeg synes, at for mange er sig selv nærmest. Bare se trafikken. Desuden
arbejder jeg som elektriker og går alligevel hjemme i øjeblikket.”
Hvilke
færdigheder anvender du?
”Tålmodighed
og venlig kontakt. Det er vigtigt at tale pænt til folk, selvom de er pressede
og ikke taler pænt til dig. En mand i køen til genbrugspladsen tilbød, at han
kunne putte mig ind til affaldet i bagagerummet. Han smilede ikke, da han sagde
det.”
Hvordan
føles det at gøre en forskel under en national krise?
”Det
har jeg det rigtigt godt med. Jeg tager altid fotos af vores indsættelser og
lægger dem på Facebook, så andre kan se, at det nytter at gøre en forskel. At
vi ikke spiser roulade og kravler rundt i en grøft. ’Weekendkriger’ er det
værste udtryk, jeg kender!”
Hvad
vil du gøre, hvis du bliver bedt om at støtte mere?
”Så
længe det kan forenes med familieliv og arbejde, stiller jeg op. Det er vigtigt
at deltage. For mange snakker om at gøre noget – for få gør det.”