Er i rigtige soldater??
Danmarks største og hårdeste øvelse. Ikke kun for de folk der kæmper sig
rundt ude i mudderet, men også for KSN-mandskabet (der modtager alle meldinger)
og Hunter Force (de patruljer der skal opspore deltagerne og helst så mange som
muligt).
Tidlig fredag morgen mødtes vi på Lundehøjgård.
Vores tre biler stod klar på parkeringspladsen, mens en plan for kørsel og
kirke-Q’er blev gennemgået.
FAKTA: Kirke-Q'er er en intern joke i eskadrillen der går ud på at tælle
kirker undervejs til Jylland - kun den første der ser en kirke og råber KIRKE
tæller i regnskabet. 10 kirker giver et "guld-Q" med diplom og hæder
Jeg fik samtidig at vide, at vi alle kom til at hedde Søren på øvelsen.
Øvelseslederen det første år havde, i overvældelse af at støde på tre Søren’er fra
samme eskadrille, omdøbt alle til Søren.
Han havde endda lavet armbind til at sætte fast i skulderstroppen året efter,
hvor der stod Søren 1-2-3 osv.
Turen til Kolding gik hurtigere end normalt – jeg holdt jo øje med kirker i
landskabet, for jeg ville have mit Q!
Efter hvad der føltes som en time senere, trillede vi ind på skolens
parkeringsplads i Sdr. Bjert, syd for Kolding.
Bag buskene gyngede to piger. De så os og startede med at råbe til os: Er I
rigtige soldater?!? Tja - det er jo svært at svare på – for hvad er en ”rigtig”
soldat for to 8-10-årige piger?
Artiklens forfatter Isabell i et roligt øjeblik lørdag
eftermiddag inden "krigshelvedet" igen brød løs
Klargøring, ekstraopgaver og væddemål
Bjarne (Øvelsesleder) mødte os i storrummet på skolen med et stort grin, et
varmt håndtryk og et ”Søren!”.
Han og Søren 1 (EC, som faktisk hedder Søren) diskuterede KSNs opbygning, vi
andre kom med input og fjernede stole.
Da de var enige om hvor hvad skulle stå, hev vi vores KSN ind fra bilerne.
Projektor, computere, SINER, KBMkasse og kaffemaskine kom ind og blev startet
op.
Og efter en lille time var vi klar til at være klar, og der var stadig en time
til deltagerne kom. Søren 7 (Anna) og jeg (Søren 8) valgte at hjælpe til
udenfor KSN, for der var en masse opgaver som stadig skulle løses. Såsom en
varevogn fyldt med madvarer til både postmandskab og deltagere. Der var æbler,
rugbrød, tudekiks, frugtstænger og andet som patruljerne kunne vælge at komme i
deres tasker i begrænset antal. Men først skulle det ud af bilen og lægges
stratetisk, så det var let at pakke.
Af skade bliver man klog, og vi skulle nok have åbnet alle pakkerne inden
første patrulje var klar til at vælge, for nu gik det sgu stærkt.
Når der skal pakkes til ca. 45 to-mandshold og 9 seks-mandshold, skal det jo
helst gå hurtigt...... Nå, det husker vi til næste år!
Da jeg kom tilbage på KSN var der allerede livlig aktivitet. Alle posterne
var oprettet, men manglede af uransagelige årsager både mad og drikke, selvom
de kun havde været væk fra skolen i nogle timer.
De tog det dog rimelig pænt, at de måtte vente nogle timer før deres mad kom
rundt.
Holdene blev smidt af på de forskellige drop-points, og så sad vi ellers klar.
Vi ventede i 30 minutter i noget der mindede om radio-tavshed. Søren 1 væddede
med Søren 7 om, hvornår første holdmelding kom ind. Han mente, at meldingen
ville komme 20.32. Desværre for ham kom meldingen 20.29! Det første hold var
blevet fanget.
Alle maskiner klargøres og KSN indrettes
En travl nat
Søren 1 gik til ro efter at have sikret sig, at meldingerne kom ind som
vanligt, det gjorde de, og han overlod trygt KSN til Søren 2 (ITBM som også hedder
Søren), Søren 3 (NK Morten), Søren 6 (KOF Arne) og mig!
De næste 3½ time kæmpede jeg for at følge med, jeg havde ikke haft en ide om at
meldingerne til mig – 05 – ville falde SÅ tæt.
Dårligt nok havde min pen sluppet papiret før næste melding kom. Samtidig kom
der SMS’er fra Hunter Force med tidspunkt og koordinater på hold de havde
fanget.
For at øvelseslederne, VO’er og andre interesserede kunne følge med på kort og
tavle, var det vigtigt at alle meldinger kom så hurtigt igennem som muligt.
Klokken 02.00 blev jeg afløst og efter en overlevering til Søren 1 om
postændringer, gik jeg i seng i håb om at sove godt og længe.
Jeg havde dog svært ved at sove. Mit hoved summede efter at havde været på
radio hele aftenen og det føltest næsten ensomt, at der ikke var nogen der
snakkede til mig.
Jeg vågnede også et par gange i løbet af natten, og forsøgte at besvare et
opkald på en radio, der ikke var der, omkring holdenes point fra posterne.
Jeg faldt dog alligevel i dyb søvn og vågnede til duften af bacon – sulten
gnavede i min mave, kosten havde været sparsom, ikke fordi der ikke var nok,
men det er svært at besvare opkald med munden fuld af mad, og jeg var for
nysgerrig og ivrig til at lade andre overtage ”min” plads ved SINEN.
Forsynere og forplejerne stod i køkkenet og smurte mad til posterne, da jeg
stak hovedet derud, og en hyggelig hjemmelig stemning strømmede ud fra
forplejeren da hun vendte sig mod mig.
Da jeg sagde, at jeg var lidt sulten smilede hun som om hendes lykke var gjort.
Hun havde nemlig en bøfsandwich til overs, og den var stadig varm! Hendes
største problem ved at give mig den, var at det var to ”toppe” og ikke en top
og en bund. Men det gjorde ikke det store for mig, og det tog ikke mange
minutter, før end den var spist.
Nysgerrig som jeg var, driblede jeg ned i KSN og læste op på, hvad der var
sket i de timer, jeg havde været væk. Der var stille, men ikke dødt.
Posterne var lukket kl. 07.00, så der kom ingen meldinger derfra, men Hunter
Force var stadig aktiv, hver gang de tog et hold, fik vi endnu en SMS og et
hold mistede 100 hårdt optjente point.
Samtidig var det tydligt for alle, at Hold 12 (to unge tyskere) endnu ikke
havde været på nogle poster og heller ikke fanget, så vi havde ingen lokation
på dem.
Men ingen grund til uro (endnu) for med god fart kunne de måske stadig nå at
gennemføre.
Søren BS taster, taster, taster og taster. I alt 578
meldinger er logget i systemet.
18 timer uden at lukke et øje
Eftermiddagen gik med at snakke, slappe af og sove lidt mere.
Kl. 16.20 sad jeg igen på min plads klar til 5½ timer i træk.
Starten gik allerede inden posterne åbnede kl. 17.00 for Hunter Force vidste,
at holdene ville være så tæt på posterne som muligt, for at komme ind og i
gang. Men holdene har ikke helle, hvis ikke posten er åben, så der røg en del
point på den bekostning.
Aftenen gik som den foregående, med masser af opkald, og efter
skrivekramper, mindre hjerneblødninger og snak om radiodisciplin, havde jeg
endelig fri i 4 timer inden jeg skulle tage radioen igen.
Normale mennesker ville lægge 5½ time til 6 timer, se at det var 11 timer,
overveje renter i form af oprydning og hjemrejse, men jeg måtte ud og se, hvad
de andre lavede ude på posterne. Jeg fik arrangeret en guidet tur ud i natten,
rundt til posterne med en forsynerbil.
4 timer efter sad jeg igen på KSN, med vindblæst hår og uden søvn. Klokken
var nu 02.00.
Hold 12 var stadig ikke dukket op, og en intens stemning havde bredt sig på
KSN. Stemningen blev endnu mere anspændt da alarmen på skolen gik, fordi en dør
med alarm på var blevet åbnet.
Den ringede i næsten én time før vagten kom. Mit tørklæde blev brugt som dæmper
og tapet fast omkring alarmen for at kunne høre radioen igen.
Stor var lettelsen da hold 12 ringede ind kl. 06.30 og sagde, at de ikke
kunne nå rundt og spurgte om de måtte opgive og komme ind på skolen.
I sidste ende var det kun de sejeste hold der
gennemførte.
Nogle hold udgik af egen fri vilje, andre blev taget ud, fordi de ikke kunne nå
tilbage til start.
Men udgået er udgået og af de hold der gennemførte, skulle en vinder findes.
Klokken nåede 0700, posterne lukkede, de resterende hold blev hentet, og vi
startede på nedpakning af vores materiel.
Point blev talt op, tilfangetagelser blev trukket fra og vinderholdet blev fundet.
Vi så ikke overrækkelsen, vi havde en lang tur hjem. Jeg så kun et par enkelte
kirker og en smule af indersiden af mine øjenlåg.
Statusbillede
fra søndag morgen kl 0600.
Til venstre udgåede hold, til højre gennemførte
hold (første gang i historien det er over 6 hold) og kortet i midten med de
hold der endnu er i terrænet.
Ved
siden af vores elektroniske kort bliver der altid ført et
"gammeldags" kort med magneter og fedtblyant så der altid er en
backup hvis teknikken går ned.
Vores
midlertidige "hjem" - 5.B*s klasselokale omdannet til sovesal med de
medbragte feltsenge, tæpper og soveposer....
....og
deres lille hilsen til os - jo, jo Sdr. Bjert Centralskole var klar til at
modtage de mange soldater
Søndag
morgen..........ikke alle er lige begejstrede for blitzlyset
Fredag
eftermiddag......Arne venter på at få forbindelse til internettet
Lørdag
nat.......Chefen forsøger at se frisk ud på kommando