Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Musikkorpset spiller på pladsen 

 

Fars dag i Helsingør

Af HVK HEL og HVE 221,
Hjemmeværnskompagni Helsingør og Flyverhjemmeværnseskadrille 221 er igen i år gået sammen om en stor udstilling på Teknisk Museum i Helsingør.

05-06-2014
Dampmaskiner, gaskanoner, modeltog, skydetelte, kampvogne, grillpølser og masser af ”legetøj til store drenge” – det er hvad fars dag arrangementet på Teknisk museum i Helsingør handler om.

Museet kalder arrangementet for Årets Maskinfest og den betegnelse er ikke helt ved siden af sandheden, når man ser på hvor mange tekniske vidundere der er samlet på pladsen.

Hjemmeværnskompagni Helsingør og Flyverhjemmeværnseskadrille 221 har, igen i år, oprettet en stor udstilling om livet i de to underafdelinger.

På udstillingen er der nok at se på, både for store og for små drenge:

-         Feltforhindringsbane

-         Håndgranatkast

-         Smagsprøve på feltrationer

-         Fremvisning af materiel

-         Køretøjer

-         Prøve hjertestarter og førstehjælp

-         Kommandostation

-         Musikkorps

-         Og meget meget mere

fd02.jpg

Smagsprøver på feltrationer  

Rekruteringsofficer Jens Bang fra Hjemmeværnskompagni Helsingør fortæller: ”Vi har lagt et stort arbejde i at tage så meget materiel med som muligt”. ”De besøgende på udstillingen skal se hvad vi har - og blive overrasket over hvor meget hjemmeværnet støtter det omkringliggende samfund”


Jens Bang fortsætter ”det er da ikke en hemmelighed at vi deltager i dette arrangement for at hverve flere medlemmer, men det er i ligeså vigtigt for os, at vise lokalområdet hvem vi er og hvor gode vi er til det vi gør"

Og noget tyder på at Jens’ mission lykkedes over alt forventning. Langt over 3000 publikummer har allerede besøgt udstillingen og spørgelysten er stor hos de mange der kigger ind på Hjemmeværnets store stand.

Arrangementet på teknisk museum startede i 2001 og maskinfesten bliver større og større år efter år. Hjemmeværnskompagni Helsingør har deltaget alle årene – først med en lille stand og siden med større og større setup samt vagttjeneste på området i tiden før og efter selve udstillingsdagen.

I 2009 indgik kompagniet samarbejdet om udstillingen med Flyverhjemmeværnseskadrillen og siden har de to enheder haft stor glæde af hinanden.

fd03.jpg

Spørgelysten er stor 

 fd04.jpg
Materiellet bliver studeret

fd05.jpg
"Er det et rigtigt gevær??"

fd06.jpg
Mange af de yngste ville gerne prøve en "soldatertaxi"

fd07.jpg
Feltforhindringsbanen er altid et hit hos børnene - og i mellemtiden kigger far på alt det militære isenkram.

fd08.jpg
Musikkorpset musicerer på pladsen.





Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring