Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Historisk Nyhedsbrev

Historisk Arkiv Nyhedsbrev 2016

30-06-2017

Året er ved at være historie, derfor vil jeg benytte lejligheden til at se tilbage på året, der er gået. Samtidig vil jeg gerne takke for samarbejdet i dette år.

 

I maj måned havde jeg møde med de historikere, der havde tid til at være med. Der fik jeg en god fornemmelse af, hvor ”skoen trykker”, samtidig kom der flere ønsker til emner på det historiske seminar, som var i august.

 

Efter seminaret sidste år i Nymindegab, var der nogen forvirring omkring det projekt, der var blevet præsenteret, nemlig 1957 og 1987 historien. Da jeg ikke havde deltaget i seminaret, jeg var udrejst, kunne jeg ikke være til meget hjælp, og det tog nogen tid, føre jeg fik de ansvarlige gjort opmærksom på, hvem jeg var, og hvad jeg manglede af info. Da det var blevet klart, skete der noget, og alle skemaer og info tilgik straks og blev videre formidlet til jer, og så kom I også videre. Vi har hele året arbejdet på at finde de forlangte oplysninger frem, men for Flyverhjemmeværnet har det skabt problemer, og vi er stadig bagud. Vi arbejder videre, og I skal selvfølgelig fortsætte med at søge og videresende det I finder.

 

Når I nu er ved at lede, så vær opmærksom på, at om nogen tid, når de mener vi er langt nok med de to første årstal, så kommer spørgsmålet til 2007 og senere 2017. Det sidste kan I virkelig være på forkant med, samle alt det til jer, I kan finde, så bliver det nemt at besvare spørgsmålene.

 

Tilbage til seminaret. Her havde jeg lavet et program, der skulle besvare mange af de spørgsmål, der var blevet stillet om foråret, men det lykkedes ikke, da den kode til internettet kasernen havde giver mig ikke fungerede. De tilbagemeldinger der er kommet efter seminaret er noteret til næste gang.

 

Det historiske seminar i 2017 bliver i Nymindegab den 4. og 5. NOV. Hvor nogle af emnerne vil blive status på 1957 og 1987, præsentation af 2007 og 2017 samt samarbejde mellem Sammenslutning af Lokalarkiver og Hjemmeværnets historikere. Sæt allerede nu et kryds i kalenderen.

 

De materialer der blev tilbudt os på seminaret af Jan G. Andersen, har jeg været i Karup for at modtage. Jeg har kun taget en lille del med hjem, men har fået aftale om, at det bliver gemt på distriktet, så længe det er i Karup, og man holder mig orienteret. Det elektroniske materiale sender  Jan G. Andersen til mig, da han først skulle sortere noget fra, som vi ikke kan få.

 

Til slut lidt om den Historiske Kommission. Da der bliver nogle sammenlægninger i Hærhjemmeværnet, vil der blive færre medlemmer i kommisionen, derfor besluttede vi, at frem over vil vore suppleanter også deltage i møderne, så de hele tiden er ajour med hvad der sker, Det har nemlig manglet tidligere. Vores formand gennem mange år, Hans Raahauge, takkede af, i stedet blev hans efterfølger Jens Vindekilde fra Glostrup den nye formand, som næstformand skulle der så være en fra en andel del af Hjemmeværnet og da Vagn fra Marinehjemmeværnet også kommer fra Københavns området, sagde nogle af jyderne fra, de ville have mig i stedet, så næstformanden kom fra Jylland. Det måtte jeg acceptere og vil gøre midt bedste for at leve op til forventningerne. Her håber jeg på støtte fra min suppleant, Carl Christian Høy.

 

Tak til alle for samarbejdet i året der er gået, og håber på jeres fortsatte støtte i det kommende år. Mit møde med øst i maj, der foregik i Sorø, håber jeg vil blive fulgt op af en anden ESK på Sjælland, der vil lægge lokale til vores møde i foråret 2017, da jeg gerne vil besøge så mange af ESK som muligt.

 

Hav en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

 

Linda Nielsen

Distriktshistoriker.​

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring