Af Steen Hossmann
Kl. 1425 ankom chefen for Hjemmeværnet med sine gæster til eskadrillens lokaler ved Roskilde lufthavn, hvor chefen for FHV og DOC modtog dem med honnør.
Gæsterne fra Michigan National Guard var Adjudant Generalen Gregory J. Vadnais , der i sin Flyflåde har bl.a. KC-135, A10, Chinook og Kingair. Foruden generalen var også hans Chief Sergent Master
Indenfor havde DOC gjort klar til briefing om eskadrillen, fly, opgaver, film mm.
Briefingen blev fulgt med stor opmærksomhed, og der blev stillet flere spørgsmål, der blev uddybet – behøver jeg at skrive, at hele seancen blev afholdt på engelsk/amerikansk.
Efter briefingen blev gæsterne kørt til Defenderen, der holdt klar til start, og efter en DEMO-tur over Roskilde nordpå omkring Fredensborg, Hillerød, Kronborg, Amalienborg slot og omkring Høvelte og Sjælsmark Kasserne samt Kastellet, vendte gæsterne tilbage til eskadrillebygningen, hvor den amerikanske general var meget imponeret over vores beredskabskoncept, den gode kvalitet af sensor billeder og ikke mindst over det prisbillige koncept.
Sluttelig overraskede Gregory J. Vadnais DOC ved at tildele ham/eskadrillen Commanders Coin, og endnu en vellykket præsentation var slut.