Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Virtuelt Flybefalingsmand 1 kursus for HVE270

For nylig blev der holdt et alternativt Flybefalingsmand 1 kursus, da man som følge af Corona ikke kunne møde fysisk på Flyvestation Aalborg. Normalt er det et internatkursus

05-02-2021

​​​

Virtuelt Flybefalingsmand 1 kursus for HVE270

For nylig blev der holdt et alternativt Flybefalingsmand 1 kursus, da man som følge af Corona ikke kunne møde fysisk på Flyvestation Aalborg. Normalt er det et internatkursus, men grundet COVID-19 afvikles det som kombination af selvstudie, fjernundervisning (FELS) samt live-e-learning via Teams. De 12 kursisters deltagelse blev koordineret af LYN som var KUL. 

 Tilstede i Aalborg var instruktørerne som underviste online. Her ses JET og LYN, samt et par af kursisterne

Der blev lavet en video for hver lektion, som kursisterne gennemså alene og derefter skulle de reflektere over de spørgsmål, som fulgte efter videoen. Kursisterne fik tildelt en makker som de efter reflektionen skulle ringe til og diskutere de tanker de havde gjort sig ang. spørgsmålet.
Kursisterne blev derefter inddelt i små grupper på 3-5 m/k, for at drøfte det sammen.
Den diskussion som normalt foregår på klassen, tog eleverne online med hinanden, da retningslinjerne for COVID-19 skal efterkommes.

Søndag var der 5 timers Live undervisning for alle og derefter blev kursisterne delt op i grp. med 6 i hver, og heri skulle de så diskutere med hinanden om det de lige havde fået undervisning i.

Selvom man ikke var til stede, undgik de ikke en skriftlig prøve. Den var så bare online. Kursisterne havde den mulighed at de kunne hjælpe hinanden, google eller bruge manualen, som fyldte 235 sider, godt nok på engelsk. Manualen havde de fået tilsendt før kurset, så der var tid til at se den igennem inden selve kurset.

PET-kursist:

Fastansat ved forsvaret 25-26 år, de sidste 3 år ved FHV-Luftoperations sektionen (LO), og som frivillig ved HVE270 siden efteråret 2020.PET sagde om kurset:

" Jeg er meget positiv overrasket over hvordan vi alle ved fælles hjælp kunne opnå de gode resultater. Vi havde rigtig gode diskussioner og det var rimelig positivt. Det var godt at kunne være hjemme ved familien, samtidig med at man er på kursus og man ikke behøver bruge tiden på at være hjemmefra. Lørdag og søndag formiddag gik med kurserne. Der var mange andre gode ting, bl.a. at man kunne læse manualen igennem og forberede sig derhjemme i god tid, det har været rigtig givende. Et minus er selvfølgelig at man ikke har det sociale sammen efter kurset. Ellers et godt kursus, hvis undervisningsform sagtens kan overføres til andre kurser".

Ligesom kursisterne ikke kunne være til stede, så kunne penneføreren heller ikke være der, men fik rigtig god information af JET og PET samt billeder og interview, til dog at kunne samle lidt viden til denne lille artikel.

Tak for hjælpen til jer.

 

                  Efter endt kursus, kunne man derhjemmefra via skærmene godt skåle med

                                                   hinanden over et lille glas.

 ​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring