Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Øvelse i Oksbøl

Lørdag d. 8 november var HVE 272 på øvelsen i Oksbøl

11-12-2014
Snart finder gruppen den sårede bombemand som må behandles og tages med. 
Kl. 08.00 mødte personel ind på Ørnhøj hjemmeværnsgård til briefing og klargøring af udstyr og materiel som skulle bruges på øvelsen i Oksbøl
Opgaven var at vi skulle forskyde til den gamle skole i Oksbøl og overtage AKP og bevogtningsopgaven for stabseskadrille 200.
2 busletter blev pakket med materiel hver med 1 gruppe soldater og kørte mod Oksbøl.
Tæt på Oksbøl blev de 2 køretøjer udsat for en vejsidebombe der dog ikke forårsagede skade på de 2 køretøjer. Grupperne sad af iværksatte sikring og begyndte at undersøge området. De fandt hurtigt manden bag vejsidebombe der selv var kommet lettere til skade under sprængningen.
Hans skader blev forbundet og han blev visiteret og medbragt til overlevering til politiet.

En vejsidebombe er netop sprunget og grupperne sidder af, og gør klar til at afsøge området. 

Patruljering i området 

Da vi kom ned til den gamle skole hvor stabseskadrille 200 havde taget ophold overtog vi adgangskontrolposten og iværksatte patruljer i området, etablerede observationsposter og opsatte alarmblus i terrænet.
Der gik dog ikke længe inden bevogtningsgrupperne blev forstyrret af 3 "bryllups gæster" der kom lidt for på tæt på vores område i en ATW og smed om sig med kanonslag. De blev efter en lille jagt bragt til standsning og visiteret og bortvist fra området.

ATW'en standset og mændene skal visiteres 

Adgangskontrollen ind til den gamle skole 

Sidst på eftermiddagen var ATW’en og et par andre biler stadig i området på trods af vores afvisning, og da en af vores kørende patruljer passerer dem, blev en bombe kastet mod busletten, hvilket betød at vores soldater blev lettere såret. Det kunne vi naturligvis ikke se gennem fingre med, så vi fik forstærkninger og fik anholdt mændene.
Under anholdelsen blev gruppen beskudt og måtte i alt hast besvare ilden og transportere fangerne til busletterne for at blive kørt væk. Under forvirringen der opstod i mørket lykkedes det en af fangerne at slippe væk.
 
Endelig var det tid til en portion aftensmad, men feltrationen nåede næppe at komme i kog før der igen var bud efter folkene. Denne gang blev lejren angrebet kraftigt fra flere sider og alt mandskab måtte hjælpe til med at besvare ilden.
Det viste sig hurtigt at være de samme folk som havde plaget eskadrillen hele dagen der gav os kamp til stregen, men de blev standset i  ATW’en netop som de var på vej direkte mod vores AKP’en og blev anholdt og taget med.

Ballademagere på ATW 


Feltrationer nydes i den korte pause 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring