Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Pressemeddelelse

Årets gang i Eskadrille 275


År 2018 blev et forrygende travlt år for Hjemmeværnseskadrille 275. To store messer, deltagelse i Air Show, bevogtning af HKH Kronprins Frederiks helikopter og en F16 ved Classic Car Race i Aarhus plus det løse.

18-12-2018

Af rekrutteringsspecialist Kirsten Jul

To store messer, nemlig Forårsmesse Grenaa og Gl. Estrup messe i maj, blev gennemført med succes i foråret 2018. Næsten samtidig modtog eskadrille 275 opgaven med bevogtning af HKH Kronprins Frederiks helikopter under Royal Run Aarhus og samme uge bevogtning af F16 på udstilling under Classic Car Race Aarhus. Fane parader blev gennemført både 4. maj i Grenaa, til Søværnets Dag i Ebeltoft, Valdemars Dag i Ebeltoft og igen blev flådens sænkning markeret i Ebeltoft 29. august. Derudover kom der en ekstra bevogtningsopgave på Randers Flyveplads, da et privatfly forulykkede kort efter start, dog uden væsentlige personskader. Også først på året var der deltagelse fra Eskadrille 275 i den internationale øvelse Blå Negl og sidst i juni deltog flere af medlemmerne hos hjemmeeværnseskadrille 275 i Air Show Aalborg.

Umiddelbart efter den almene våbenkontrol i efteråret måtte eskadrillechefen ud på ekstra kontrol af våben grundet bl.a. systemfejl i Hjemmeværnets computere. Hos Eskadrille 275 var alt dog i orden.

Førstehjælpskurser blev gennemført både forår og efterår, ligesom skydninger regelmæssigt blev gennemført over hele år 2018.

Certificeringsøvelse blev gennemført i efteråret for i alt 4 personnel fra Eskadrille 275, ligesom almen uddannelse og træning blev udøvet hen over hele året, herunder radiokurser og seminarer.

Nettotilgangen blev på en m/k trods levering af 3 personel til Flyverhjemmeværnets Security Force.

Juleafslutningen blev da også et tilløbsstykke med 23 deltagere. Seniorgruppen arrangerede, eskadrillechefen gjorde status for året 2018, hvorefter der var æbleskiver med hjemmelavet syltetøj, julesange, bankospil og uddeling af årets julegaver.

Ultimo december fik rekrutteringen nye mail-adresser og kan nu kontaktes på HVE275-info@hjv.dk eller HVE275-rekspec1-1@hjv.dk

Tilbage er kun at berette om Nytårsappel, som finder sted i Møgelmosen på hjemmeværnsgården hos Eskadrille 275 den 5. januar.

Hjemmeværnseskadrille 275 ønsker glædelig jul og godt nytår.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring