Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Pressemeddelelse

Kongelig bevogtning

Opgave vel gennemført lød det, da gruppeføreren og hans tre kammerater fra Eskadrille 275 afsluttede bevogtning af HKH Kronprins Frederiks helikopter ved Royal Run, Aarhus 2. pinsedag.

21-05-2018
Af rekrutteringsofficer Kirsten Jul

 

I god tid påbegyndte gruppeføreren bevogtningsopgaven på fodboldbanen ved Læssøegades Skole i Århus. Gruppeføreren iværksatte omgående en rensning af området, som ellers var klargjort fredag. Det kan ikke undgås i disse varme dage, at banen blev brugt i weekenden, så der var lige et par mål og en bold mv. der skulle fjernes, før banen var klar til landing.
 
Efter kort møde med politiets indsatsleder samt PET for lige at afklare plan samt tider gik Eskadrille 275 til opgaven. HKH Kronprins Frederik ankom kort før plan kl. 1035 med to Fennec helikoptere. Der medbringes altid en back-up helikopter til sådanne opgaver - efter lovning på løb i fem byer samme dag, er flyvetider noget der skal overholdes uden eventualiteter.
 
Selve bevogtningsopgaven foregik uden særlige hændelser. Der var lige et par nysgerrige tilskuere, der skulle have spørgsmål besvaret samt lidt pressekontakt, og alt i alt bevogtede Eskadrille 275 både helikoptere og deres besætninger til UG.
 
HKH Kronprins Frederik skulle løbe i Aarhus midtby og var tilbage kl. 1205. Allerede kl. 1210 var begge helikoptere fløjet videre og bevogtningsopgaven kunne afblæses.
 
Undervejs var der fin kommunikation mellem bevogtning og indsatspersonel. Der lød en tak til gruppeføreren og hans personel både herfra og fra piloterne, der allerede før landing observerede tydelig klargøring af landingsbane samt fin opstilling til bevogtning.
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring