Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Tegnsmodtagere fra eskadrillen, ​​Knud Erik Frederiksen, Eskadrillechef Michael Rauh og Anne Mette Brokholm foran Elbo​​hallen v/Taulov - Fredericia 4. maj 2019 ​

4 maj 2019 - Eskadrillen fik 2 tegn overrakt


I forbindelse med deltagelse i Flyverhjemmeværnets 4. maj arrangement i Fredericia, modtog to af medlemmerne fra den lokale Hjemmeværnseskadrille 277 Karup udmærkelser for deres tjeneste i Hjemmeværnet.
 

13-05-2019

​4. maj arrangement 2019 


Knud Erik Frederiksen modtog Hjemmeværnets 50-års tegn. Knud Erik har gennem sine 50 år i Hjemmeværnet haft mange fører-, ledelses- og servicerende poster. I dag indgår han i en meget aktiv seniorgruppe, hvor han er med til at få arrangementer til at køre og vedligeholde eskadrillens faciliteter. Flyverhjemmeværnschefen, Oberst Per Jan Larsen, lagde vægt på, at Knud Erik, ud over at være en meget aktiv senior i eskadrillen, fungerer i en stilling som næstkommanderende i sin gruppe. 
 
Anne Mette Brokholm modtog Hjemmeværnets fortjensttegn med ordene: 


” Anne Mette har været medlem af hjv siden 1990. Hun startede i Luftmeldekorpset, og blev ved en sammenlægning i 2005 medlem af den Flyverhjemmeværnseskadrille, der i dag er HVE277 Karup. 
Anne Mette har i sin tid i Hjemmeværnet haft flere ledende funktioner, som hun har udfyldt til punkt og prikke. Ud over at passe sin egen funktion, har Anne Mette altid været villig til at træde til hvor der har været behov. Også selvom det har ligget ud over hendes opgaver. Som eksempel kan nævnes, at Anne Mette trådte til, da bevogtningsdelingen stod uden delingsfører, selvom hun endnu ikke var uddannet. Anne Mettes pligtfølelse og arbejdsiver gjorde, at delingen blev løftet, og kunne gives videre til en ny delingsfører som en fungerende deling. I dag er Anne Mette signalbefalingsmand, hvilket er en funktion og opgave, der passer rigtig godt til hende, men det er ikke nok for hende.  

Anne Mette har ved siden af sin funktion været med til at opbygge nogle velfungerende seniorgrupper, så vi ikke har tabt stor viden og kunnen på grund af folks alder. Anne Mette er i dag den hovedkraft, der driver både eskadrillens signaltjeneste, og vore seniorgrupper. 
Hvis nogen skal bruge hjælp til noget, går de ikke forgæves hos Anne Mette. Det er ligegyldigt om det er hjælp til planlægning af en større øvelse, om det er hjælp til forplejning (Det er hun nemlig også uddannet til), eller blot hjælp til at tage opvasken. 
Anne Mette er altid klar når det gælder, og sætter altid andre før sig selv.”


​Endnu en gang tillykke til jer begge fra os alle i eskadrillen​




Fakta

Traditionen tro afholder Flyverhjemmeværnet hvert år d. 4. maj et arrangement hvor man hædrer og ærer udvalgte medlemmer med Fortjensttegn, Commanders coin, Skjold og årstegn
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring