Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Oprydning efter uddannelsesdagen

Går Danmark i stå?

En front har passeret. Trods overgang til ustadigt sommervejr, er der stadig gang i aktiviteterne.

06-07-2019

Når sommeren er over os, og ferien er i sigte, oplever vi meget ofte følelsen af, at tempoet går ned. Det bliver agurketid, og der er tryk på genudsendelserne. Der bliver skruet ned for aktiviteter, fordi mange tager på ferie.
Men ikke alt lukker ned. I weekenden op til den store sommerferieperiode, havde vores KSN og støttegruppe valgt at mødes til en uddannelsesdag, for at afprøve signalmidler og at forberede sig til inspektionen i efteråret. Der blev ud over opstilling af KSN (Kommandostation) øvet våbenbetjening. Efter en endt dag, skulle der ryddes op, og det skulle sikres, at alle stumper blev fundet (Billede).

Det er ikke kun KSN/STØT der holder gang i hjulene her i sommerperioden.
Samme weekend havde vores skydelærer og hans altid hjælpsomme skydeleder valgt, at tage til Hevring for at arrangere en weekend med skydeuddannelse for Stabskompagni Midt- og Vestjylland, og vi havde en deltager fra Bevogtningsdelingen med på førstehjælpsuddannelse ved HVE260 Vendsyssel.
3 mand m/k fra bevogtningsdelingen har valgt at gennemføre dele af deres lovpligtige uddannelse. 2 har været på LPU1. En er fortsat på LPU 2 og 3, hvor han fik selskab af en mere fra delingen.
I skrivende stund er et hold på 5 mand i Mönchengladbach, som deltagere i den internationale militære konkurrence IMM (Internationaler Mönchengladbacher Militärwettkampf), for at forsvare de titler, som de kom hjem med sidst de var afsted.
I uge 29 går det løs igen, hvor 5 fra eskadrillen har valgt at deltage i Flyverhjemmeværnets Summercamp. De skal bl.a. deltage som hjælper i redaktionen og på historiker-, signal- og adr- (farligt gods) kurser.

Selvom tempoet bliver sat lidt ned, er der stadig gang i hjulene.

Rigtig god sommer til alle.



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring