Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Bevogtningsassistenterne

​Martin og Hans på arbejde i Skydstrup 

Uddannelsen til bevogtningsassistent er en specialistuddannelse og der stilles fysiske krav. Deres opgaver spænder vidt, og flere bevogtningsassistenter
har været under uddannelse til mission i Afghanistan.

Flyverhjemmeværnets bevogtningsassistenter er uddannede til at de selvstændigt kan indgå i funktion som bevogtningsassistent ved Flyvevåbnets enheder.

 
 
Som bevogtningsassistent er det dig, der står for de øvrige ansattes tryghed ved at kontrollere både personer og materiel, der kører ind og ud af flyvestationen. Det er bevogtningsassistentens opgave at sørge for sikkerheden på arbejdspladsen. Hvis alarmen går på flyvestationen, er det dig, der undersøger, om det skyldes en fejl eller forsøg på indtrængen fra uvedkommende. Du overvåger dit område, foretager adgangskontrol af alle personer og transporter, og du kan desuden yde eskorte til særlige personer eller vigtigt militært materiel. 


Fysiske krav
Alle Hjemmeværnets bevogtningsassistenter skal igennem et krævende kursusforløb hvor de skal blandt andet lære om; rets og straffeforhold, psykologi, udrykningstjeneste, radioprocedure, håndgemæng, pistolskydning, og færdselsregulering. Idræt er også en vigtig del af pensummet, da de skal kunne bestå Forsvarets basiskrav (3000m løb, samt for og bagsidesøvelser, og armstrækninger).


Noget for dig?
HVE 283 søger lige nu mænd og kvinder af den rette støbning til vores bevogtningsassistent-gruppe. Så hvis du har lyst til at høre mere om denne uddannelse og funktion, så kontakt Donny på 20 20 31 65

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224