Etapen fra Nykøbing Mors til Fur er den korteste af de 5 som kapsejladsen består af. Vi forventede derfor en stille og rolig dag uden de store udfordringer.
Men allerede i går aftes måtte det sandes at dette ikke kunne honoreres. I går aftes kom skipperen fra Loa og spurgte om det var muligt at blive slæbt til Fur i dag. Det var Loa der i går måtte have assistance, fordi de havde problemer og blev slæbt til kaj.
De havde en aftale om en reparatør der ville komme og hjælpe dem på havnen på Fur.
Men for at være i havn til tiden, og for at Manø kunne nå at komme tiltage og agere startlinje ud for Nykøbing, måtte vi afgå fra havnen i Nykøbing kl 06.30. Det var således knapt nok lyst da slæbetrosserne til Loa var på plads.
Strækningen til Fur blev gennemført i regnvejr, og med besøg af en del af besætningen fra Loa, der fik en rundvisning på Manø. Loa kom til havnen på Fur - i tide, hvorefter vi returnerede til farvandet ud for Nykøbing Mors, hvor starten i dag var opdelt i 2.
Efter start sejlede vi den "sædvanlige" tur op gennem feltet, hvor regnen nu var ophørt og der var gode lysforhold for den ombordværende fotograf.
Allerede kl. 12 var vi tilbage i havnen på Fur.
Efterfølgende var vi inviteret til en lille tak ombord på Loa, hvor vi fik information omkring Loa og dets historie og en dejlig rundvisning.
I aften venter middag ombord på Manø, i modsætning til de andre aftener, hvor der er fællesspisning.