Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Der øves hjertemassage for at få den rigtige rytme. I Coronas tegn var alle opgaver én mand opgaver.

Stor tilslutning til førstehjælpskurser

I weekenden 29 – 30 maj summede HJV Center Horsens af opkald til Alarmcentralen, ord og sætninger som Pas på der stødes, Fortsæt hjertemassage, kompresforbindinger m.m.

02-06-2021


HVF 132 Horsens havde til weekenden sat alle sejl for at få gennemført en række førstehjælpskurser.​

Efter gennemgang af beh​ovet for såvel 6 timers som 14 timers kurser blev det klart, at der var basis for 2 x 6 timers hold og 1 x 14 timers hold. I samarbejde med instruktører blev datoerne fastsat til 29 – 30 MAJ. Valg af datoerne var med den bagtanke at Corona restriktionerne nok ville være lettet i sådan en grad at det kunne gennemføres. Efter udsendelse af mails til de relevante gaster dannede der sig et hurtigt billede af, at mange ønskede at være med, så det kunne jo kun blive en succes. 

Det kontrolleres man kan lægge sig i aflåst sideleje:

Med så stort et antal deltager var der også behov for noget logistik for at få samlet såvel dukker, hjertestarter, forbindinger Corona relateret materiel m.m. Så det blev til lidt kørsel rundt til diverse depoter for at få samlet tingende sammen; men det er jo rart at have nogle i flotillen, som man så kan trække på i hverdagen og som gerne vil ud og trille en tur på asfalten. 
Forplejningen skulle også lige gennemtænkes for at få det til at glide smertefrit. Her blev der så valgt platter leveret udefra til frokost.
Instruktørerne PL Michael Greve FST, PL Nikolaj Hviid HVF 126 samt INFØL Lone Vase Øllegaard Christensen, HVF 126 gjorde en stor indsats gennem hele weekenden. Opgaverne blandt instruktørerne var blevet fordelt således at Nikolaj og Lone tog 14 timer holdet og Michael tog de 2 6 timers hold.

Da sommeren kom til Danmark denne weekend blev det udendørs klasseværelse taget i brug


Ved vejs ende søndag eftermiddag kunne det konstateres, at 15 havde gennemført 14 timers FØHJ og 27 havde gennemført 6 timers FØHJ. Blandt deltagerne var der 3, som kom henholdsvis fra HVF 131, HVF246 og HVE 274. Et ikke dårligt resultat, når man altid skal være forberedt på afbud i sidste øjeblik hvilket også skete her. Derudover var der også én, der udeblev uden at give lyd fra sig.

Husk at knuden skal placeres over det skadede område - som Kai viser det!


Efter denne weekend venter så en slutspurt for at få de sidste i flotillen opdateret. Det forventes at kunne gennemføres med et samlet hold en gang til efteråret. Det bliver dog mere udfordrende til foråret 2023, hvor der vil være minimum 4 hold á 6 timer, som så skal opdateres til den tid.


Tekst Udstof LT Kai H. Mogensen

Fotograf Mette Ramsing







Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring