Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Coronaaabning 1

Coronaåbning

21-04-2021

​Så ser der endelig ud til at ske noget.

​​

​Som I si​kkert har fulgt med i, har man politisk fundet en vej for aftrapningen af de coronaforanstaltninger, vi alle har været pålagt i mere end et år.​​

Dette er blevet behandlet i det Marinehjemmeværnet, der på baggrund af de politiske beslutninger, har besluttet, at vi pr. d.d. overgår til face 4 i marinehjemmeværnets plan for genåbning.

​​

Dermed åbnes der op for en række aktiviteter, så vi igen kan begynde en mere normal hjemmeværns-hverdag.

Hvad er det så vi må i dag, som vi ikke måtte i går?

  • ​Forsamlingsforbudet er hævet til 10 personer for indendørs aktiviteter og 50 for udendørs. Forsamlingsforbudet gælder dog ikke ved operativ opgaveløsning, operativt nødvendig mødevirksomhed samt uddannelses- eller øvelsesvirksomhed med henblik på opretholdelse af operativ indsættelses- og beredskabsevne​. 
  • Sejle almindelige aftens- og weekendsejladser med overnatning om bord.
  • Sejle SURVEX på normal længde altså fra fredag til søndag med overnatning om bord.
  • Mødes i lokalerne til uddannelse i nødvendigt omfang.
  • Nedsætte afstandskravet til 1 m.

Hvad må vi fortsat ikke?

  • Mødes til aktiviteter der udelukkende har et socialt indhold.
  • Sejle udlandstogter.

Men bedst af alt, så må vi nu igen medtage vores nye gaster på sejladserne. Dette er nok det jeg glæder mig mest over, da det er de nye der har haft det sværest ved de pålagte restriktioner.

​Nu kan de endelig begynde på det de har meldt sig til. 

Vi må også tage folk med på en introduktionssejlads, så de kan se hvad det er vi laver, inden de evt. skriver en ansøgning. De skal dog bære maske under sådanne sejladser, da de ikke kan betragtes som medlemmer af "boblen"

​​​

Vi har på baggrund af den nye åbning besluttet, at vore flotillemøder fremover skal have et uddannelsesmæssigt formål, for på den måde at kunne samlet på legal vis. 

Vi får hver måned en teoretisk opgave tilsendt fra Marinehjemmeværnet og det er meningen at vi vil løse den på flotilleaftenerne.

Men lige et lille hip inden der gives los.

Husk at Coronaen stadig findes og fortsat er et problem. Husk derfor at tage de nødvendige forholdsregler, håndhygiejne, afspritning m.v., så vi ikke får en opblusning​ med dertil hørende nedlukning igen. 

Ligeledes vil jeg stærkt anbefale at alle har en test der er max 72 timer gammel, inden der mødes ind til aktiviteter af enhver art.

​​

Vel mødt til en aktiv og lysere Hjemmeværns-fremtid.

FH/KL Jørn Hartmeyer




 ​​


​​​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring