Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Flot flagdag i Ballerup flankeret af Hjemmeværnets vandreudstilling

I anledning af Flagdagen d. 5 september udstillede Ballerup Rådhus ”Danmarks Hjemmeværn – tradition og fornyelse” malet af Mathilde Fenger.

05-09-2016
Udstillingen består af 14 oliemalerier, der har været på tur i landet, startende på Københavns Rådhus 10 marts 2015 Rejsen slutter sidst i 2016 på Vordingborg kaserne, hvor billederne vil få permanent ophold på Hjemmeværns Kommandoens nye vægge.
Det særlige ved udstillingen i Ballerup er, at en akvarel er medtaget. Da malerierne i sin tid blev bestilt, blev der lavet 24 skitser. Den ene af disse, der ikke blev til et maleri, forestiller bland andre Løjtnant Ib Spanggaard, rekrutteringsofficer for Hjemmeværnskompagni Ballerup.
Fra september 2013 til februar 2014, var han en del af Agribusiness Development Team. Det var en enhed som både havde militære kompetencer til at sikre sig selv og landbrugs faglige kompetencer.
Ib Spanggaard har arbejdet i fødevareministeriet siden 1993. Derfor tænkte Major Martin Krogh straks på ham, da han blev spurgt om Hærhjemmeværns Distrikt Københavns Vestegn kunne anbefale mulige emner til missionen.
Opgaven bestod i at rådgive Afghanerne om udvikling af deres landbrug. Det drejede sig isærom  den tekniske del. Et eksempel på det er, at man kan forlænge grøntsagers holdbarhed med en primitiv nedkøling i form af vand.
Ib Spanggaard står yderst til venstre i billedet i følgeskab med blandt andre Afdelingschefen for udvikling af landbrugsrådgivningen i Helmand provinsen (i hvidt tøj).  At der ikke er våben på billedet skyldes at scenen foregår inden for lejrens mure.
Udstillingen bliver flyttet til Ballerups Bibliotek i løbet af tirsdag d. 6 september, hvor den vil kunne ses frem til og med d. 11 september.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring