Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Bykamp Weekend i Brikby

Dele af Kompagni Djursland deltog sammen med Distriktet Østjylland i en fantastisk spændende og veltilrettelagt weekenden med Bykamp I i Oksbøl

09-04-2019

Bykamp Weekend i Brikby

 Dele af Kompagni Djursland deltog sammen med Distriktet Østjylland i en fantastisk spændende og veltilrettelagt weekenden med Bykamp I i Oksbøl.

 Ankom Fredag aften, meldte vores ankomst og efter en kort briefing af de samlede førere fra alle hold blev der gjort klar til kamp, spist natmad og indkvarteret.

 Lørdag var der morgenbuffet kl.06:00 med efterfølgende Appel kl.07:00 hvor de forskellige kompagnier der var ankommet blev delt op

og delt ud i hold hvor efter Instruktørerne fra 2.JDR blev tildelt deres respektive hold.

 Hold 6 bestod en sammenlagt gruppe med 4 soldater fra KMP Djursland og 4 soldater fra VHK Århus samt 2 grupper fra KMP AROS samt Oversergent Reddersen

fra JDR som instruktør under hele weekenden.

 Lørdagen viste sig vejrmæssigt fra sin bedste side med varme og solskin så vi kunne ikke have ønsket os det bedre.

Hele dagen gik med at vi blev undervist og om og om igen fik øvet fremrykning gennem bebyggelse i de 3 stadier samt forberedelse og gennemførelse af storm på bygning, indøve forskellige indbrudssteder i en bygning og hvad der er af forskellige forhold at tage højde for,  rensning af rum samt etager,trapperum, farlige rum osv.

hvilken formation man skal vælge i hvilken situation og hvilken angrebsmetode, arbejde lydløst med håndtegn osv. Arbejde på Delingsniveau, listen er længere endnu. 

Det hele foregik i en god og læringsrig atmosfære med fokus på enkeltmands evne til at arbejde selvstændigt inden for en gruppe.

Lørdag kl. 19:30 ømme, beskidte og godt trætte fik vi os sat til bords til en fantastisk Grillbuffet og kammeratligt samværd om aftenen.

  Søndag morgen startede vi i "trælasten" (handlebane) med at vise hvad vi havde lært den foregående dag samt dykke ned og lære om de mere komplicerede elementer 

der er i rensning af en bygning bland andet at bevæge sig gennem en korridor -  undgå Friendly Fire - synkronisere et angreb med flere hold osv. 

Om eftermiddagen øvede vi brugen af stiger til at skaffe adgang gennem vinduer og mellem bygninger med og derved rense en bygning oppefra og ned.

 

Det har været en fantastist lærerig weekend fuld af drama og action. Vel mødt til Bykamp II i 2020

Med Venlig Hilsen

HVK Djursland
 SG Bjarke Falkenberg
GF 1.Grp / 1. Bev. Del
 

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring