Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Batches fra Hjemmeværnet og SAKT15
​Fra Venstre: Organisations Patch fra Øvelse Saber Knight 2015 (SAKT15) og det Officielle Patch, brugt af udsendt personel fra Hjemmeværnet.

SAKT15 patch blev båret af alle øvelsesdeltagere (ink. Bevogtningen) og HJV mærket blev selvfølgelig kun båret af Hjemmeværnet.

Exercise Saber Knight - Litauen

"Sammen bærer vi i flok" Et alment kendt ordsprog, der over de sidste par uger har fået sin betydning bekræftet i Litauen, under en gennemgående øvelse, hvor flere NATO lande slog evnerne sammen for at afprøve samarbejdet mellem landene.

14-06-2015
Siden d. 30 maj, har soldater fra Hjemmeværns kompagni Gram, i samarbejde med andre soldater fra Haderslev Nord, Haderslev Syd, Aabenraa, Sønderborg, Motoriseret Overvågning stillet til støtte til en NATO øvelse i Litauen - Øvelse Saber Knight 2015 - for at teste, træne og forbedre samarbejdet mellem landene inden for NATO.

Under øvelsen har HVK Gram stillet fire medlemmer til Bevogtningstjenesten og et medlem til Danske divisions stab / Information Management.

Bevogtningen har haft til opgave at patruljere området i lejren Nemenčinė​, nord for Litauens hovedstad Vilnius, samt at sikre øvelses-hovedkvarteret ved at tilvejebringe adgangskontrol.
Forud for øvelsen har deltagerne i bevogtningen skulle bestå flere optagelseskrav for at kunne kvalificere sig til deltagelse.

Til Danske Division stillede Gram som sagt også et medlem til rådighed til Staben, nærmere bestemt til "Information Management" (IM).

IM's opgave var at stille en platform til rådighed for alle deltagere på øvelsen, hvorfra de kunne samle, vedligeholde og stille en informations kilde til rådighed, sådan at de forskellige nationer kunne trække på hinandens viden uden at risikere forældet data, samt at stå support på disse platforme.​

Alle medlemmerne har været ansat på en supplerende kontrakt til deres frivillige kontrakt, og har enten haft orlov, fri uden løn eller ferie under opgaven.​


Der ventes på besøg af en Dansk General, der ønskede at hilse på - og takke hele Hjemmeværns-støtten til SAKT15.

Hjemmeværnets medlemmer, både bevogtning og stab, blev flere gange rost under deltagelsen for både deres arbejde med Bevogtningen og Stabsarbejdet, og flertallet af medlemmerne der deltog i øvelsen er også meget positive over for tanken om fremtidig støtte til tilsvarende opgaver.

Øvelsen har bragt yderligere erfaring ind i Hjemmeværnet omkring international opgaveløsning og der er blevet lagt grund for venskab og samarbejde med danske enheder fra hæren og ikke mindst US National Guard som også var repræsenteret​​​ under øvelsen.
​​​

Fakta

Hjemmeværnet har stillet over 40 medlemmer til rådighed til Danske Division. Hovedparten har været Bevogtning, men en del har også været stabs-arbejde, bl.a. Information Management, Transport og Logistik.

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring