Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Din lokale Hjemmeværnssoldat Christian

✔️ Navn: Christian
✔️ Civilt Job: Professionel Juletræsklipper.
✔️ Hvorfor har du valgt Hjemmeværnet?

05-01-2021

Forsvaret af Danmark, og at påtage sig sin andel, har altid været et emne i min familie -helt tilbage til Tyskernes besættelse af Danmark hvor nogle af mine bedsteforældre aktivt deltog i modstandskampen og var frihedskæmpere – Hjemmeværnet (HJV) er en direkte udløber af de frihedskæmpere. Senere tjente andre i familien til forsvaret på forskellige måder, nogle mere åbenlyst end andre. Så det at tjene vores land, også militært, er kommet ind med modermælken, i bogstavelig forstand.

Jeg meldte mig til HJV den dag jeg fyldte 18 år (og før jeg aftjente min værnepligt) og har ikke fortrudt den beslutning. HJV giver mig, udover nogle ekstraordinære oplevelser du ikke får andre steder, muligheden for at bidrage til vores alles samfund, det er ikke kun at "lege røver og soldater" og køre rundt i ret cool udseende køretøjer, det er også at hjælpe ved f.eks eftersøgning af forsvundet borgere, kl. 02 om natten i bidende kulde - og stadig passe sit civile job næste morgen...

HJV er også personlig udvikling, hårde og også lange uddannelser, men også uddannelser du kan bruge og bidrage med udenfor HJV, førstehjælp kunne være bare ét eksempel, ledelse af andre et andet, principperne for ledelse er de samme også uden uniform og våben, det handler om, at lede mennesker, at arbejde sammen om ét fælles mål og lederen skal gøre det mål klart for de folk du er leder for - om det er frivillige soldater eller medarbejdereje på en arbejdsplads.

Jeg tror de færreste der ikke har et kendskab til forsvaret eller HJV vil blive meget overrasket over, hvor meget uddannelse og tid det kræver af den enkelte, at komme ind i HJV uden en militær baggrund og til du står "på den anden side" som fuldt uddannet Hjemmeværnssoldat, det er mange hundrede timer -men timer i et godt selskab og med unikke oplevelser under vejs.



𝙑𝙞𝙡 𝙙𝙪 𝙝ø𝙧𝙚 𝙢𝙚𝙧𝙚 𝙤𝙢 𝙃𝙟𝙚𝙢𝙢𝙚𝙫æ𝙧𝙣𝙨𝙠𝙤𝙢𝙥𝙖𝙜𝙣𝙞 𝙃𝙖𝙨𝙡𝙚 𝙤𝙜 𝙙𝙚𝙩 𝙖𝙩 𝙗𝙡𝙞𝙫𝙚 𝙝𝙟𝙚𝙢𝙢𝙚𝙫æ𝙧𝙣𝙨𝙨𝙤𝙡𝙙𝙖𝙩 𝙨𝙖𝙢𝙢𝙚𝙣 𝙢𝙚𝙙 𝘾𝙝𝙧𝙞𝙨𝙩𝙞𝙖𝙣, 𝙨å 𝙠𝙤𝙣𝙩𝙖𝙠𝙩 𝙤𝙨 𝙝𝙚𝙧 𝙥å 𝙁𝙖𝙘𝙚𝙗𝙤𝙤𝙠 𝙚𝙡𝙡𝙚𝙧 𝙨𝙚𝙣𝙙 𝙚𝙣 𝙢𝙖𝙞𝙡 𝙥å 𝙃𝙑𝙆𝙃𝙎𝙇@𝙃𝙅𝙑.𝘿𝙆


Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring