Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Tidligere kompagnichef Lars Jørgen Christensens bisættelse 22 Juni 2017, Dronninglund Slotskirke

Nekrolog for tidligere kompagnichef kaptajn Lars Jørgen Christensen, Droninglund.

23-06-2017
Tidligere kompagnichef Lars Jørgen Christensen (1944-2017), Dronninglund, er afgået ved døden efter kort tids sygdom.



Lars Jørgen Christensen, HVK Jyske Ås, der kom til Hjemmeværnet 2 Maj 1979 efter at have været tjenestegørende i Livgarden og været med i FN missionen på Gaza.
Han kom som ung til København, hvor han fik ansættelse hos Falck og efter nogen tid kom han til Falck i Dronninglund.

 

Siden indtrædelsen i Hjemmeværnet har Lars været engageret og påtaget sig fører og lederansvar. I 1981 bliver Lars korporal og Gruppefører og advancerede hurtigt i uddannelse og i 1983 bliver han Premiereløjtnant og kommer til at bestride funktionen som fungerende kompagnichef for Hjemmeværnskompagniet 1115, der dengang var lokaliseret på Dorf Hjemmeværnsgård lidt nord for Dronninglund Storskov.

I 1985 bliver han uddannet til Kompagnichef og bliver straks herefter udnævnt som kaptajn og får stillingen som kompagnichef i kompagniet, han fortsætter i stillingen frem til 2005.
Lars Jørgen Christensen blev afløst på chefposten af Palle Jensen, som fungerende kompagnichef i en kort periode, indtil Erling Ravnholt Christensen tiltrådte som Kaptajn og Kompagnichef.

I 1995 fik Lars Jørgen Christensen tildelt Hjemmeværnets fortjenestestegn for sit virke som kompagnichef i Hjemmeværnet.
Omkring årtusindskiftet var Lars med til at flytte Hjemmeværnsgådren fra Dorf til lejede faciliteter på Karetmagervej i Dronninglund, hvor også enheden i dag har hjemme.

Kompagniet har gennem årene skiftet navn fra HJVK 1115, til HJVK Dronninglund-Hjallerup og senest i forbindelse med kommunalreformen og kommunesammenlægningerne ændret navn til Hjemmeværnskompagni Jyske Ås (HVK JÅS).
Udstrækningen er også blevet større, således at Hjemmeværnskompagni Jyske Ås i dag dækker hele Brønderslev Kommune som eneste militære enhed med bopæl i kommunen.



I 2004 opnåede Lars 25 års medlemsskab og han fik tildelt Hjemmeværnets Ancenitetstegnsmedalje for 25 års tjeneste. Fra hans tjeneste på Gaza efter værnepligtstiden har Lars tillige FN's missionsmedalje for indsatsen på Gaza, denne indsats blev 5 september 2015 i forbindelse med soldaternes flagdag påskønnet med den nye Dansk Missions medalje for Internationale Operationer i tiden 1949-2009, og blev tildelt Lars i forbindelse med en storstilet parade afholdt af Trænregimentet på Aalborg havnefront, foran Aalborg Slot.
Lars's har siden 2012 til sin død i år været medlem af reserven.

Lars Jørgen Christensen har gennem hele sit liv været engageret og trådt frem og taget ansvar eller taget en ekstra tørn, hvor der har været behov. Han har i en periode været formand for den lokale Garderforening i Østvendsyssel, og han har også en tid været både formand og bestyrelsesmedlem af borgerforeningen i Dronninglund.

Lars var en samlende figur og formåede at få mange til at følge ham og de mange projekter i de forskellige foreninger og Hjemmeværnet, som han stod i spidsen for og koordinerede. Her kan nævnes salg af Juletræer i Dronninglund, sociale arrangementer eller fakkeloptog igennem byen og frem til slotskirken i forbindelse med befrielsesgudstjenester 4 maj.

Lars der de seneste år var enkemand efter Ingelise efterlader sig en søn og en datter, og børnebørn.



Lars's bisættelse på en smuk juni dag, var præget af stor deltagelse fra de mange forskellige mennesker som Lars igennem et aktivt liv har været i berøring med, kirken var flot dekoreret med de mange blomster og kranse.

Hans kiste var udsmykket med alle hans forskellige medaljer og hans officers skråhat.
Af æreskommandoer havde Borgerforeningen i Dronniglund, Garderforeningen for Østvendsyssel og hans hjemmeværnskompagni HVK Jyske Ås sendt faner og æresvagter.



Inden Lars's kiste blev båret ud af kirken sænkedes de 3 faner som anerkendelse og respekt for Lars og hans mange årige virke, ialt tre gange, hvorefter faner blev eskorteret ud af kirken.

Ære være Lars Jørgen Christensen's minde.​
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring