Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

20210916_195700.jpg

Undervisning pa trods af hackerangreb


HVK Læsø lader sig ikke stoppe af et hackerangreb på hjv.dk, som jo lammede store dele af Hjemmeværnet.

06-10-2021

​​​

 

HVK Læsø lader sig ikke stoppe af et hackerangreb på hjv.dk, som jo lammede store dele af Hjemmeværnet.

Vi skulle have undervisning i kompagniregi torsdag aften.

Så var der jo ikke mulighed for at bruge hjv.dk og måtte Jeg jo lægge hovedet i blød og overveje hvad vi så skulle lave.

Det blev kort og kompas med transparenter, tuscher og overheadprojektor. Jeg var på Hjemmeværnsgården aftenen før for at tjekke projektoren. Den kunne ikke rigtigt give et skarpt billede. Så opdagede jeg at glaspladen var meget beskidt og at det under spejlet var rigtig meget spindelvæv. Da det var rengjort stod billedet skarpt.

Undervisningsaftenen forløb på gammeldags manér. Vi var 8 m/k'er. Vi fik genopfrisket, at udregne en 6 cif koordinater, opbygning af 2 cm hærkort og hvad de forskellige signaturer betyder mm.

Vi gennemgik også lidt taktik med GF ved tavlen.

Aftenens undervisning sluttede med en test, hvor eleverne blev delt op i 2 grp. Hver grp skulle gemme en kasse med aftenens proviant og sende en koordinat til den anden grp, som så skulle ud og finde modpartens kasse. Det gik fint. Det hele blev fundet.

Jeg synes, nu da vi skulle starte op efter en lang Corona pause, at vi skulle starte lidt blødt op. Derfor gav jeg lov til at man kunne møde op i civil, hvis man ønskede det.

Når nu vi ser, hvor afhængig vi er af IT, er det jo en fornøjelse, at kunne bruge noget af den uddannelse, som jeg fik under min soldatertid på Sergentskolen i 1986. Der ingen som skal komme og fortælle mig, at min uddannelse er forældet.

Vi er jo en flok af ældre årgang. Jeg sad og regnede lidt på, hvor mange års Hjemmeværnstjeneste, der sad omkring bordet, hvor vi var 8 medlemmer.

Det blev til 330 år samlet tjeneste. Med et spænd lige fra Aksel Pedersen med 72 år til den yngste medlem med 23 år.

Så kunne man jo godt foranlediges til at grine lidt af os, men jeg er sku stolt af mit kompagni. At jeg stadig kan få folk til at møde op, på trods at man altid har lidt ondt et sted og at man er træt når man når aftentiden, hvor sofaen kalder.

Jeg lærer mine medlemmer det de har brug for her på Læsø. Det er ikke sikkert at folk gennemfører 6001-6003. De får måske heller ikke gennemført eller genopfrisket føhj hvert, eller hvert andet år, men der er altid nogle som kan lidt af det ene og en anden kan lidt af det andet.

Men vi har vores 24 timer og gennemfører alle den nødvendige skyde udd hvert år.


 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring