Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Gruppebillede af førstehjælpskursus

Weekendkursus på Læsø

Hærhjemmeværnskompagni Læsø afholdt i weekenden førstehjælpskursus med deltagelse af flere civile fra øen.

03-02-2015
Når der afholdes kursus i førstehjælp på Læsø tilbyder de forskellige organisationer pladser til hinanden.  I år var det ungdomsklubben, der havde ledere med på hjemmeværnets førstehjælpskursus. Det var Lasse G. Jensen fra Krogbækgaaard og Katrine, der havde sagt ja tak til at deltage. Folmer H. Kristensen havde også sin hustru Kirsten med på kursus.

De to instruktører fra fastlandet holdt de 10 kursister til ilden lige fra starten af fredag aften. ”Stands ulykken, yd livreddende førstehjælp, tilkald hjælp og giv så almindelig hjælp” lød det konstant fra dem. Til alle emner blev der pillet en elev ud fra holdet til at spille tilskadekommet, så det blev hurtigt til meget livagtigt oplevelse.
 
                                                                                                   Finger i dybt knivsår
Hjertemassage
Der må hverken ydes kunstigt åndedræt eller hjertemassage på kursisterne. Hertil anvendes specielle dukker – dukke Anne, hvor man kan se, om der gives korrekt kunstigt åndedræt og hjertemassage.
Lørdag blev der blandt andet arbejdet med store ulykker, som afrevet arme og ben og lunge læsioner. I den forbindelse blev der igen og igen øvet bevidsthedsgrader hos den til skadekommende. Her spillede deltagerne igen aktivt med i, at være den sårede person.
Søndag morgen fik deltagerne lov til at prøve to handlebaner, således at de fik en ide om, hvad prøven gik ud på. Lige før frokost blev det så alvor. Deltagerne skulle først besvare en skriftlig prøve. Herefter skulle de igennem fire handleprøver, hvor de fik bevist, at de
Kathrine giver hjertemassage
kunne give både kunstigt åndedræt og hjertemassage inklusiv anvendelsen af hjertestarteren. Og der var selvfølgelig også store blødninger og åbne benbrud, som skulle behandles.
Bestået
Alle ti deltagere bestod prøven, hvoraf syv fik bronzemærke og tre fik sølvmærke. Ni af deltagerne kom fra Læsø, der således fik ni nye veluddannede førstehjælpere i weekenden.  Det skal lige nævnes, at alle de civile deltagere selv betalte for maden under kursus.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring