Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Nytårsparole 2019

Nok engang en hyggelig aften i godt selskab med nye og gamle medlemmer

16-01-2019

​​​​​​

Traditionen tro havde KC indkaldt til nytårsparole på hjemmeværnsgården søndag den 6. januar. Lidt over 20 af kompagniets medlemmer havde tilmeldt sig, og nogle af dem havde også tilmeldt deres bedre halvdel.

KC startede med arrangementet med at byde alle velkommen, hvorefter den næste times tid var helliget det dækkede kaffebord og social råhygge.

Da KC tog ordet, startede hen med at trække tre punkter frem, som han ville prioritere i 2019, og det var hvervning, Uddannelse/grøn profil, og fællesskab. Herefter gik han over til at præsentere OL Vibholms vurdering og mål for distriktet i 2019. Jeg ved ikke om jeg har været for længe i hjemmeværnet, men for mig at se var der intet nyt under solen, - det hele er hørt før. I forlængelse af dette, gennemgik KC målene for HVK NSV for det kommende år, her var der heller ikke ret meget nyt. I slutningen af talen blev KC lidt nostalgisk, idet han trak linjerne tilbage til før de store sammenlægninger i -99 og senere. Flere af de meget aktive medlemmer af kompagniet er jo fra den periode.

Efter en rygepause gik KC over til den mere formelle del. Jakob Nielsen fik overrakt 25års tegn, Mikkel, Jan og Lise blev kaldt op for at markere at de havde gennemført deres føreruddannelse. KC orienterede så om at han havde indstillet Carsten og Benny til hjemmeværnets fortjenstmedalje, og endelig sluttede han af med at kalde Ida op, idet hun var blevet kåret som årets soldat.

Inden vi skulle kaste os over de kulinariske rette, var ordet frit, og her kom de tre GF'er fra første deling op at takkede for året der var gået, og de rettede en speciel tak til Carsten for hans villighed til at stille op når de havde brug for hans hjælp.

Derefter var der almindelig hygge.


Billedgalleri

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring