NK har ordet – 4. Kvartal 2015
Når jeg ser tilbage på 2015 synes jeg, at det har været et mærkeligt år. For første gang – i min tid – har vi måttet aflyse en gruppeskydning pga. alt for lavt deltagerantal. Det er ellers en af de skydninger, jeg personligt ser frem til. Det gjorde jeg også denne gang, og planlægningen op til var heller ikke sat ned i hverken intensitet eller omfang. Derfor var det ekstra ærgerligt og en af de oplevelser der gjorde ondt på mig personligt, fordi der lå så meget planlægning i at det skulle gennemføres. At jeg derudover måtte kontakte vores tyske inviterede gæster, med meddelelsen om aflysning – gjorde bare smerten endnu større. Nuvel – ingen er kommet til skade og dermed bør jeg bare smile og tænke, at vi i hvert fald havde planlægningen i orden og det var ydre omstændigheder (læs: manglende opbakning) som blev udslagsgivende. Desværre er det jo bare således, at taberne ikke er dem som ikke har støttet op om aktiviteten, men netop dem, som har prioriteret tiden, afsat børnene, familien og måske endda jobbet – for at kunne deltage – og nogle endda med indtægtstab. Øv!
Personligt har jeg heller ikke selv haft den samme tid som vanligt til at deltage i aktiviteterne. Studie, job, børn og familie, HJV, husholdningen – alle har på sin vis krævet min tilstedeværelse og i 2015 har jeg måttet prioritere andre områder end HJV højere end sædvanligt. Alene det er med til at gøre året usædvanligt. På sidelinjen har jeg dog gjort mig nogle observationer og bemærkninger – det er ikke så skidt endda at kunne kigge lidt fra afstand og se, hvordan udviklingen påvirkes. Faktum er, at fundamentet skal være solidt for at husene ikke styrter sammen – og jeg har i 2015 været fokuseret på netop fundamentet i mit liv.
Jeg bemærkede, hvordan kompagniet i 2014 blev nummer fire til gruppekonkurrencen og hvor indædt alle deltagerne var på, at det resultat skulle forbedres i 2015. Det blev forbedret – kompagniet blev nummer tre. Derfor var det bestemt heller ikke tilfredsstillende at se, at der dette år kun var præmier til de to bedst placerede. Specielt fordi holdet i 2015 faktisk kun bestod af tre gengangere fra året før – hvor man ellers meget ivrigt påpegede at man ville deltage for at forbedre resultatet. Det vidner lidt om bredden i kompagniet når man med et relativt nyt og uprøvet hold opnår så godt et resultat. Tænk, hvad det kunne være blevet til, hvis man havde kunnet stille med samme hold som i 2014. Dermed skal dette års holds resultat ikke negligeres. Tabellen lyver jo aldrig og da de blev bedre placeret, må de jo være bedre.
Også den årlige skyttekonkurrence i BORRIS gik ikke ubemærket hen. Sidste år vandt kompagniet og det må jo være den evige onde drøm, for 2015 blev ikke året hvor vi kunne vise, at det ikke var heldigt vi vandt i 2014. Analysen af skydningen var ganske entydig: Der er en ganske klar linje mellem deltagelse på skydebanedage og resultaterne. Tydeligt var det, at når man ikke med jævne mellemrum opdateres på skarpskydning, så kan man ikke forvente at gøre det så godt som sidste år. Endvidere måtte nogle af deltagerne også udgå af konkurrencen pga. udlandsrejser mm. hvilket havde en afgørende betydning for placeringerne, da deres sidste skydninger dermed ikke kunne medregnes i det endelige resultat.
2015 har i det hele taget været et år, som jeg helst vil komme hurtigt over. Uagtet alle de gode ting som har været gennemført. Alligevel ser jeg tilbage på 2015 som et år, hvor jeg har svært ved at ramme helt præcis omkring min egen tilfredshedsgrad. Jeg er ikke helt tilfreds med årets udvikling og alligevel har jeg svært ved – helt præcist – at definere hvorfor jeg ikke er helt tilfreds.
Fordelen ved at nærme sig udgangen af et år, er jo heldigvis at et nyt lurer lige rundt om hjørnet. Forventningerne til 2016 er til gengæld høje – og dermed naturligvis også risikoen for skuffelse, hvis det falder sammen. MEN DET GØR DET IKKE!!!
Kompagniets aktivitetsoversigt er afleveret og det bliver et særdeles spændende 2016. Ikke mindst på grund af det faktum, at det er året, hvor kompagniets skal certificeres i den treårige turnus og dermed også være primær øvelsestager. Juni måned bliver også virkelig interessant med den helt store HJV øvelse omkring FREDERICIA og sidst men ikke mindst det nye tiltag omkring multifunktionsuddannelse koblet sammen med øvelse i NYMINDEGAB i oktober 2016. Hertil kommer alle de andre tiltag der er udarbejdet med henblik på at uddanne Jer i kompagniet til de opgaver vi (forhåbentlig aldrig) bliver sendt ud til.
På falderebet bliver jeg nødt til at understrege, at hjemmeværnet er en slags forsikring. Samfundet går og betaler et beløb til os i forventning om, at vi kan løse nogle helt specifikke opgaver – og det er præcis de specifikke opgaver vi skal træne. En forsikring, som samfundet forhåbentlig ikke får brug for på anden vis end i dag – som almindelig hjælp til politiet. Den dag, hvor nogle af medlemmerne i HJV jubler over at de nu skal indsættes med fragvest og som særlig hjælp til politiet eller værre – direkte fra forsvarsministeren – så har demokratiet og politikken spillet fallit og sidste udvej er som tidligere anvendt: Væbnet konflikt.
Lad os passe på vores land, vores enhed og os selv.
Hermed skal I alle og Jeres familier ønskes tak for indsatsen i 2015, en glædelig jul samt og godt og lykkebringende nytår.
PL Michael H. Madsen, NK HVK ODH
