Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

En lang weekend hos Hjemmeværnet i Odder nærmere sig sin afslutning

Siden fredag over middag har lokalerne på Knudsminde, områderne ved Østjyllands andre kompagnier og omkring Tirstrup lufthavn summet af aktivitet, mange militære køret..

27-09-2020
Siden fredag over middag har lokalerne på Knudsminde, områderne ved Østjyllands andre kompagnier og omkring Tirstrup lufthavn summet af aktivitet, mange militære køretøjer og folk i camouflageuniformer. Men det er nu ved at være slut for denne gang. Tre store øvelser for soldaterne i Østjylland er ved at nå sin afslutning og rundt omkring i hele Østjylland er soldaterne ved at rengøre og pakke deres udstyr sammen.

Hos den lokale enhed er det også slut for denne omgang og soldaterne er sendt hjem til deres familier, hvor den sidste del af weekenden nu skal nydes, inden det nok for en dels vedkommende byder på en tidlig retning mod sengen, for i morgen er det atter en arbejdsdag og de trætte kroppe skal have lidt hvile.

Vores bevogtningssoldater og infanterister har haft en meget afvekslende weekend, som fredag bød på uddannelse i bevogtning og klargøring af udstyr til årets største test, her skulle den årlige certificering af militære færdigheder gennemføres, så de kan indgå i den store styrke som Forsvaret og Politiet kan indsætte i mange forskellige opgaver, både med og uden våben, det er en yderst alsidig soldat som Hjemmeværnet kan tilbyde til hjælp for Forsvaret og Politiet.

Certificeringen gik som kompagniledelsen forventede og soldaterne håbede på, de bestod alle sammen og kan nu også indsættes i 2021. Nu mangler kompagniledelsen og kommandodelingen så deres egen certificering, så de kan stille sig op sammen med deres kollegaer i 2021, hvis samfundet skulle få brug for os, deres certificering kommer senere på året, da de havde andre opgaver i denne weekend, mere om det senere.

Bevogtningssoldaterne og infanteristerne kom glade hjem fra Flyvestation Tirstrup sent lørdag eftermiddag og gik straks i gang med anden uddannelse og vedligeholdelse af det udstyr og udrustning de havde medbragt til certificeringen, for en del af det at være en del af Hjemmeværnets beredskab betyder at man på få minutter skal kunne omstille sig fra en normal hverdag til at være i tjeneste for samfundet og være indsat på en skarp opgave. 

Søndag morgen bød på fælles morgenmad og kaffe i kompagnilokalerne, hvorefter en dag med førstehjælp på kamppladsen fyldte det meste af dagen. Det sammen med anden uddannelse blev til den berømte rosin i pølseenden og efter en lang og lærerig weekend sagde Gruppefører Johnny farvel og god weekend til soldaterne og kort efter var de som spredt for vinden. Johnny havde endnu en gang påtaget sig opgaven med at fører kompagniets soldater igennem forskelligartet uddannelse og i år endda at være eneansvarlig for at soldaterne fra Hjemmeværnet i Odder kom igennem certificeringen. Tak soldat!

Hos soldaterne i kommandodelingen og kompagniledelsen har weekenden budt på en lang test i føring af kompagniet igennem mange og forskelligartet hændelser i et vildt opskruet tempo, som er styrken ved at fører en fiktiv indsats som en papirøvelse jo i bund og grund er. 

Det er noget hurtigere at flytte soldater og hurtigt at kunne skifte til anden scenarie, når hændelserne sker ved indspil og udførelsen af indsatsen sker via telefon, SINE nettet og på SitaWare som både det øvrige forsvar, den amerikanske hær og andre enheder benytter. 

En papirøvelse er en mulighed for at få øvet rigtig mange ting på kortere tid og uden at man lukker dele af samfundet af, som ville være sket hvis de scenarier der udspillede sig under øvelse var sket i virkeligheden, vi øver med andre ord os på noget vi allesammen ikke håber sker, men sker det, så har vi på forhånd været igennem mange af de ting som vi skal reagere på.

Og lad os sige det med det samme at en papirøvelse er langt mere krævende for soldaterne på en kommandostation end hvis tingen forgik i virkeligheden, da både tempoet fra start af hændelse til der skal falde en handling sted er meget kortere og hændelserne kommer også i et meget opskruet tempo, undertegnes hoved føles i hvert fald noget træt her søndag eftermiddag og det skal blive godt at nyde en kop kaffe på altanen om lidt og lade de sidste indtryk fra en lang weekend bundfælde sig, inden søndagen nærmere sig sin slutning.

Kommandodelingen og Kompagniledelsen fik stor ros fra de mange kontrollanter og besøgende fra Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, ja, selv fra Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn kom der besøg.

Hjemmeværnskompagni Odder var under øvelsen støttet af vores samarbejdspartner Hjemmeværnskompagni Skanderborg, vi takker for støtten. 

Til sidste vil Kompagniledelsen gerne takker soldaternes familier for at vi måtte låne vores soldater af jer, pas godt på dem. Tak til soldaterne for at i deltog og tak for jeres indsats, sammen bliver vi bedre til at løse kommende opgaver.

Kunne du også godt tænke dig at være en del af Hjemmeværnet i Odder, så kontakt os endelig, både for en samtale, eller hvis du ønsker mere information.

Kontakt til Hjemmeværnet i Odder:
Kompagnichef
Henrik Borch Andersen
Hvkodr-kc@hjv.dk
T: 24873833​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring